The potential in Additive Manufacturing

Complexity is free - and the potential is huge


Lorryland: 3D print revolutionerer virksomhederne

Lorryland: 3D print revolutionerer virksomhederne

Print en håndprotese, en hjørnetand eller en gummisko. 3 D print skaber innovation og vækst i hovedstadsområdets virksomheder, der er gået ind i kampen om et marked på 22 mia. dollars.

Se indslaget på TV2 Lorry: 3D print revolutionerer virksomhederne

 


Additive Manufacturing er drivkraften for bilindustriens fremtid

Additive Manufacturing er drivkraften for bilindustriens fremtid

Hurtigere udviklingscyklusser, prototypeprocesser, nye designmuligheder og optimeret brugertilpasning har gjort Additive Manufacturing til en darling i bilindustrien. Siden teknologiens fødsel for ca. 30 år siden har store bilproducenter været yderst interesseret i de nye muligheder. Ford har eksempelvis for nyligt annonceret, at de vil investere $45 millioner i et nyt "avanceret produktionscenter" som bl.a. skal huse 23 3D printere. Dette er blot én af de mange spændende nyheder indenfor Additive Manufacturing i bilindustrien som Forbes i denne artikel belyser.

Tryk her for at læse artiklen


3D sætter tandfeen på overarbejde

3D sætter tandfeen på overarbejde

Af Jesper Damvig, Damvig A/S

Bragt i ingeniøren (ing.dk) den 28.november 2018

Stil dig foran spejlet, smil bredt og betragt dine tænder. 3D teknologien er på vej ind i munden på mange af os og dermed bliver de nye 3D teknologiske muligheder snart et meget personligt anliggende for mange af os.

Det skyldes at tandområdet i høj grad er et klassisk håndværk, som er ved at blive disrupted via en kombination af 3D scanning og 3D print. Overalt på kloden tager verdens tandlæger nu den revolutionerende 3D teknologi til sig. I USA kalder man det ”Same Day Dentist”. Og det er der god grund til.

Læs hele artiklen: 3D sætter tandfeen på overarbejde


Addifab fordobler omsætningen det første år med 3D print og sprøjtestøbning

3D-pilotprojekt søsat for Danfoss

Sidste år vandt AddiFab i Jyllinge førstepladsen i vækstudviklingsprogrammet Scale-Up Denmark. Nu har virksomheden fordoblet omsætningen det første år med 3D print og sprøjtestøbning

Medstifter og direktør Lasse G. Staal har travlt for tiden. For bare et år siden udbetalte hans virksomhed løn til 11 ansatte, i dag har han 19 mand på lønningslisten.

Læs mere i Børsen, bragt den 27.november 2018: 3D-pilotprojekt søsat for Danfoss


BMW 3D printer komponent nummer én million

BMW Surpasses One Million 3D Printed Automotive Components

Skrevet af Clare Scott for 3Dprint.com

BMW Group has been using 3D printing for more than 25 years, and in the last decade has produced a million parts using the technology. This year alone, the company expects that it will 3D print more than 200,000 components, a 42 percent increase over last year. And BMW Group is just getting started. The company is aggressively pursuing additive manufacturing, intent on staying ahead in an automotive industry that is rapidly embracing the technology.

“The use of components made by additive manufacturing in series production of vehicles is increasing particularly strongly at the moment,” said Dr. Jens Ertel, Director of the BMW Group Additive Manufacturing Center. “We are following the development and application of advanced these manufacturing methods very closely indeed, partly through longstanding cooperations with leading manufacturers in the field. At the same time, we are engaging in targeted technology scouting and evaluating innovative production systems.”

BMW Group’s millionth 3D printed component came recently in the form of a 3D printed window guide rail for the BMW i8 Roadster. It took only five days to develop and was quickly integrated into series production. The guide rail, which is located in the door of the Roadster, allows the window to operate smoothly. It was manufactured using HP’s Multi Jet Fusion technology, which is now being used in the series production of automobiles for the first time. The technology is capable of producing up to 100 window guide rails in 24 hours. Additionally, BMW uses EOS Selective Laser Sintering and various other technologies for metal and polymers.

The window guide rail isn’t the only 3D printed component in the BMW i8 Roadster – it wasn’t even the first, actually. The first was the fixture for the soft top attachment, which was 3D printed from aluminum alloy. It is both lighter and stiffer than the traditional injection molded plastic component used in its place. This year, the component won an Altair Enlighten Award in the Modules category.

BMW Group began using both plastic and metal back in 2010 for the production of a smaller series of components such as the water pump pulley for DTM vehicles. In 2012, the company began using laser sintering for several components for the Rolls-Royce Phantom. While many automotive companies are using 3D printing in their manufacturing processes, a lot of them are mainly using the technology for tooling purposes. BMW Group has been one of the pioneers in using 3D printing for actual functional car parts.

The company has big plans for 3D printing in the future. Recently it began offering several customization options for the BMW MINI, many of them 3D printed. Last year BMW Group began using 3D printing for the fiber optic guides in the Rolls-Royce Dawn; Rolls-Royce currently has 10 3D printed components in its product line.

It was just earlier this year that BMW Group built a new dedicated Additive Manufacturing Campus, which likely at least partially accounts for the drastic increase in 3D printed parts over the last year. The two 3D printed components in the BMW i8 Roadster were designed and produced at the Additive Manufacturing Center, among many others. BMW Group has long been a leader in 3D printing in the automotive industry, and it clearly intends to hold on to that designation.

 

Tryk her for at åbne oprindelig artikel


Nyheder fra Formnext; Additive Manufacturing at its best

Højdepunkter fra Formnext; Additive Manufacturing at its best

I Frankfurt har 550 virksomheder sat deres nyeste teknologiske løsninger i spil og til skue for alle med interesse i Additive Manufacturing og 3D print. I to store haller fordelt på plast og metal viser virksomheder produkter, maskiner, software frem i fire dage. I år har udstillerne haft travlt som aldrig før. Den teknologiske udvikling går stærkt, og det kan mærkes på den årlige messe i Frankfurt, der næsten synes at fordobles hvert år. Det er svært ikke at lade sig begejstre over mulighederne, den enorme udvikling og potentiale. I år kunne man blandt andet se en udvikling inden for brug af farver, metalprint og langt flere produkter, der kan bruges til slutbrugere. Flere efterlyser større udvikling i forhold til efterbehandling, men alt i alt synes der i de tyske haller, at være en stemning af tro på teknologien, på at komme med på vognen på den rigtige måde sammen med en generel begejstring for den kæmpe udvikling, der er i gang.

3D printing media network har samlet de nyheder, der blev offentliggjort på Formnext. Læs med her:

Your guide to Formnext 2018 announcements


Kan 3D print redde verden?

Kan 3D print redde verden?

Ovenstående spørgsmål var et af mange, der blev stillet og besvaret til Skandinaviens største konference om 3D print, hvor fokus var på mange forskellige fremtidsperspektiver med udgangspunkt i 3D print teknologien, der i disse år udvikler sig eksplosivt.

Billede1
Omtrent 300 mennesker var mødt op til Danish AM Summit for at blive klogere på den mange muligheder som 3D print og AM åbner op for.

Min kindtand i venstre del af undermunden. Den er den eneste direkte erfaring, jeg har med 3D print, da jeg ankommer til Danish AM Summit - et gratis arrangement der løber af stabelen i konferencecenteret Docken i Nordhavn i København.

Min kindtand, der i øvrigt er lidt glattere og lækrere end resten af mine tænder, er nemlig 3D printet af min tandlæge. Og den fungerer upåklageligt. Men i løbet af denne dag, vil jeg opdage, at der er mange flere muligheder i 3D print end bare at få mit gebis til at spille.

billede2
Forskellige strukturer 3D printet i ét stykke.

Additive Manufacturing

Før jeg går videre, er det vigtigt lige at få styr på et begreb, som i denne henseende er lige så centralt som 3D print. Konferencen jeg deltager i hedder jo, som nævnt, Danish AM Summit. AM står for Additive Manufacturing, som ret beset er meget nært beslægtet med 3D print. Men der er dog en forskel. Principielt baserer begge fænomener sig på, at producere genstande lag-på-lag. Denne praksis muliggør, at man kan producere genstande i ét stykke ud fra en digital fil. Men hvor 3D print mest er blevet brugt til f.eks. lynhurtige prototyper i plastik, er Additive Manufacturing (AM) fokuseret på at lave slutprodukter til industrien i forskellige former for hårdføre materialer - ofte metal.

Infoboks:

Danish AM Summit er arrangeret af Dansk AM Hub, som er Danmarks platform for digital og additiv fremstilling. Dansk AM Hub er en åben alliance, som står sammen om at demonstrere og formidle de positive effekter af 3D print og AM for virksomheder, for kunde, for udvikling og for bæredygtighed.

Hurtigere, lettere, stærkere

En et lettere omskrivning af de Olympiske Leges motto (hurtigere, højere, stærkere) beskriver meget godt, hvad man kan opnå, ved at benytter 3D print og AM i forhold til konventionel produktion.

Til Danish AM Summit er internationale talere kommet fra nær og fjern, fra Sverige til England, fra Grundfos til IKEA, for at inspirere de 250 tilhørere med deres erfaringer og visioner indenfor 3D print og AM.

En af dem er Andy Middleton, der er president i Stratesys, som er en af verdens største 3D printer virksomheder. Han fortæller om, hvordan 3D print har været med til at gøre motorer i BMW´er flere kilo lettere, samt hvordan NASA har reduceret antallet af komponenter i deres rumfartøjer og satellitter fra at være udgjort af 140 dele til kun at bestå af 16 dele . Det bevirker at der er færre ting, der kan gå i stykker og man har samtidig opnået en vægtreduktion på 50 procent, hvilket betyder alverden indenfor rumfart.

billede3
Med 3D print kan man lave lettere produkter, der består af færre komponenter. Dette kan bevirke, at de sjældnere skal repareres, fortalte Andy Middleton fra 3D print virksomheden Stratesys.

Andy Middleton fortæller også, at hans firma har været med til at producere flysæder, der vejer så meget mindre end almindelige flysæder, at det giver en mærkbar besparelse på forbruget af flybrændstof i konventionel kommerciel flyvning. Dette er til gavn for planeten, og ressourcebesparelser og bæredygtig produktion er faktisk aspekter ved 3D print og AM, der er på sinde hos stort set alle dagens talere.

Instagram-momentet 3D print venter på

Efter en ilt-pause, hvor jeg udover frisk luft også har skaffet mig lidt bagværk til min søde tand, er tiden kommet til dagens breakout sessions. Jeg vælger oplægget ‘Future Manufacturing in relation to Climate Change’ med svenske Märtha Rehnberg, der er medstifter af DareDisrupt - et nordisk selskab som specialiserer sig i ’eksponentiel teknologi og ansvarlig disruption’.

Billede4
Märtha Rehnberg fra DareDisrupt mener, at 3D print teknologien på mange måder kan være til gavn for verden, men at den mangler sit endelige gennembrud.

Märtha Rehnbergs hovedpointe er, at for at bryde endeligt igennem mangler 3D print det, som hun kalder ’Instagram momentet’. Med den term henviser hun til, hvordan Instagram disruptede fotoverdenen ved at få næsten os alle til at droppe digitalkameraet og skyde med vores smartphones i stedet. Og gemme billederne på Instagram i stedet for på computeren.

”3D print venter på den killer app, det gennembrud, der får os til at gøre ting anderledes. 3D print mangler det ultimative Instagram moment”.

Selvom det helt store Instagram moment for 3D print endnu er udeblevet vokser industrien stadig eksponentielt. Antallet af virksomheder der fremstiller 3D-printere er fordoblet på to år.

Et bud på hvad der kan afstedkomme det efterspurgte ‘Instagram moment’ er 3D printing som led i customization af hverdagsprodukter. F.eks sneakers eller møbler.

En skræddersyet stol

I svenske IKEA ser man store muligheder i at lave skræddersyede produkter i fremtiden ved hjælp af 3D print teknologi, fortæller Olaf Szukowicz, der er projektleder for Material & Innovation Development i den svenske møbelmastodont.

billede5
IKEA’s Olaf Szukowicz fortalte om møbelvirksomhedens store ambitioner om at implementere 3D print teknologi.

Olaf Szukowicz beskriver et IKEA-projekt, der tager udgangspunkt i det hastigt voksende fænomen e-sport, der får millioner af mennesker til at spille computerspil som levevej 20 i timer om dagen. Med røven i sædet.

”Det er bare et spørgsmål om tid før de får alvorlige problemer med deres kroppe, hvis der ikke bliver gjort noget. ”

I samarbejde med e-sport legenden Tommy Ingemarsson og firmaet UNYQ har IKEA lavet stolen Ubik til verden mest ekstreme ’siddere’. Stolen bliver perfekt tilpasset den enkelte gamer, ved at denne får sin krop scannet og analyseret i et IKEA varehus. Ved hjælp af 3D print bliver der produceret indlæg til stolen, så den passer ergonomisk perfekt til gamerens krop.

Billede6
Ubik gamer-stolen blev præsenteret til IKEA Democratic Days 2018. Foto: IKEA.

Denne teknologi kan også bruges til bedre at servicere de estimeret 15% af mennesker i verden, der døjer med en form for fysisk handicap. F.eks. er IKEA ved at lave produkter, der kan bruges af folk uden hænder.

Mindre spild, mere fantasi

Fra Danish AM Summits hovedscene fortæller IKEA’s Olaf Szukowicz også at virksomheden for tiden er ved at åbne sine første varehuse i Indien og på Filippinerne. Og som tingenes tilstand er nu, bliver der transporteres store mængder møbler ud til disse nye varehuse. Men i fremtiden vil denne transport på tværs af verdenen ganske simpelt kunne undgås ved hjælp af 3D print teknologi, spår Olaf Szukowicz:

”I fremtiden vil vi bare sende en digital fil og derefter kunne producere produktet i det enkelte land. Vil heller ikke længere være nødt til at masseproducere, og dermed ofte overproducere, fordi vi kan producere baseret på den reelle efterspørgsel i det enkelte land”.

Billede7
De forsamlede til Danish AM Summit var opslugt af de mange informationer og indsigter vedrørende 3D print og AM, der blev præsenteret fra scenen.

Kun fantasien sætter grænser.

Ifølge Andy Middleton fra Stratesys er der nærmest uanede muligheder ved 3D print og AM, og det gælder om at blive ved med at udvide potentialet og skubbe til grænserne for, hvad man kan med teknologien

”Den store udfordring er ikke at falde i et status quo”.

Märtha Rehnberg fra DareDisrupt fortæller i samme dur, at vi i forhold til 3D print teknologi skal turde at tænke stort. Ja, faktisk mener hun, at mulighederne er så vidtfavnende, at man bør tage udgangspunkt i fiktion, når man udvikler nye produkter. Som eksempel fremhæver hun fænomenet ‘Seascrapers’, som er højhuse, der rager dybt ned under havoverfladen. Seascrapers er et bud på fremtidens flydende boligform tilpasset at vandstandene stiger. Det lyder måske lidt langt ude, men en sådan Waterworld 2.0 virkelighed ligger måske ikke så langt ude i fremtiden, som man går og forestiller sig.

Billede7
Andy Middleton fra Stratesys spår, at udviklingen indenfor 3D print og AM vil accellerere vildt de næste 5 år. Til højre kommunikationsekspert Astrid Haug, der var vært ved Danish AM Summit.

En ting er at tage det lange lys på i idéudviklingen. Teknologien skal jo også kunne følge med. Men Andy Middleton forudser at kvaliteten af materialerne, der arbejdes med i 3D print i dag vil mangedobles indenfor de næste 5 år. Derudover vil ny Matrix print teknologi muliggøre, at man vil kunne printe op til 50 gange hurtigere, end man kan i dag. Så hvis 3D print ikke allerede er det, vil det snart udgøre et fuldgodt alternativ til konventionelle produktionsmetoder.

billede8
En stor del af dagens talere blev til sidst samlet i en paneldebat, hvor Henrik Føhns fra podcasten TechTopias var vært.

Da Danish AM Summit er ved vejs ende, er jeg ikke i tvivl om, at Danmark – og resten af verden - muligvis står på tærsklen af en ny industriel revolution. Og det bliver ovenud spændende at se, hvor langt man kan presse de nye produktionsteknologier. Så de ikke bare gør verdenen en kindtand bedre, men mere til.

Og for at besvare spørgsmålet i artiklens overskrift: Kan 3D print kan redde verdenen? Svaret lød entydigt i den paneldebat, der markerede dagens afslutning:

3D print og AM kan være med til at forandre den måde, som vi tænker og gør tingene på. Og dét kan være med til at redde verden.


3D print gør helt nye forretningsmodeller mulige

3D print gør helt nye forretningsmodeller mulige

Af Mads Kjøller Damkjær, CEO i Dansk AM Hub

Klummen er bragt i MandagMorgen d. 21. oktober 2018.

Der er grundlæggende to måder at gå til 3D print på:

- Man kan erstatte et eksisterende led i produktionen ved at bruge print i stedet for traditionel fremstilling. Men produktet og forretningsmodellen omkring forbliver dybest set det samme.

- Eller: man kan se 3D print som nøglen til en mere gennemgribende forandring, der åbner op for helt nye forretningsmodeller og andre former for tjenester og samspil med kunderne.

Ingen tvivl om, at det første er det nemmeste. Men hvis danske virksomheder evner at gøre det sidste, har vi mulighed for at skabe en førerposition indenfor avanceret fremstilling, så vi ikke alene kan bevare produktion i Danmark, men trække produktion tilbage fra udlandet.

3D print eller ”Additive Manufacturing” er et stort skridt væk fra den klassiske industrielle fremstilling af ens objekter, som masseproduceres på en central fabrik og sendes ud til lagre, hvor kunderne kan bestille dem.

Når produkter i stedet bliver til et sæt af digitale modeller, der kan tilpasses og fremstilles løbende hvor som helst der er en passende printer, har det betydning for  alle elementer i forretningsmodellen – fra design, til produktionsmetoden, supply chain, lagre, distribution, forbrug af ressourcer osv.

Jeg vil hævde, at man kan pege på måder indenfor stort set alle brancher, hvor 3D print kan komme i spil. Det er en verden af nye muligheder – men for at udnytte dem, er virksomhederne nødt til at udfordre hele den forretningsmodel, de hidtil har arbejdet efter.

Det har Allan Petersen fra Monoqool gjort. Han laver briller. I 2012 var han på fallittens rand og måtte gøre noget. 3D print blev løsningen. I dag har han lavet en turn around på sin 3 mands forretning, som er blevet til en millionforretning.

3D print har ændret forretningsmodellen på flere parametre. Brillerne er designet, så de kan udnytte, at 3D printeren i en arbejdsgang kan producere mere komplekse genstande. Derfor består Monoqools briller af færre dele, fx er der ingen skruer i siden på stellet.

Værdikæden er ændret, så man kan bestille on-demand. Hele Monoqools lager er på størrelse med et mindre udhus, alligevel tilbyder et langt større sortiment. De kan producere hurtigere og efter behov også fordi produktionen er rykket tilbage fra Asien til Danmark, hos 3D printleverandøren Damvig i Taastrup.

Et andet eksempel på en virksomhed, der ved hjælp af 3D print har gjort op med den forretningsmodel der normalt bruge i deres branche ,er det amerikanske firma Align Technology, som fremstiller bøjler til tandregulering.

Invisalign clear alignerer en plastbøjle, der retter tænderne gradvist, så man igennem et forløb går igennen en serie af personligt tilpassede bøjler indtil tænderne er rettet. Patientens tænder scannes, der lægges en virtuel plan for tandretning, herefter 3D printes en unik serie i verdens største 3D print produktionshal.

Virksomheden rapporterede salg for 310 millioner dollars første kvartal i år. Aligns forretningsmodel udnytter fuldt ud at man med 3D print kan gøre hvert eneste produkt unikt – og alligevel fremstille i stor skala. Align producerer 220.000 custom-made produkter om dagen.

Som eksemplerne viser, åbner 3D print mulighed for en gennemgribende fornyelse af måden, man driver forrentning på, og den værdi og oplevelse, man kan tilbyde sine kunder.
Alligevel tænker de fleste virksomheder mest på 3D print, som et redskab, der erstatter og forbedrer et enkelt led i produktionen, f.eks. at få hurtigere prototyper eller at tilbyde en individuel finish af et produkt.
Det er ofte gode og fremsynede ingeniører, der får lov at eksperimentere lidt i maskinrummet. Og det er rigtig godt, der sker megen innovation i form af nye ideer og produkter på den måde.

Men: Hvis man virkelig skal forbedre og fastholde danske virksomheders konkurrenceevne, er det også nødvendigt med den anden tilgang; Den, hvor man tager hele forretningsmodellen omkring produktet op til overvejelse.

Og så skifter rollerne, for en mere grundlæggende nytænkning kræver at også ledelsen sætter sig ind i hvad den ny teknologi kan.
Ledelsen skal forstå, hvordan spillereglerne er forandret i forhold til eksempelvis individuel tilpasning, co-creation, design, lokal fremstilling, løbende nye udgaver af produktet.

Det er ledelsen, der har overblikket over organisationen, og ledelsen er nødt til at være med, når en teknologi, der starter som et smart nyt værktøj i produktionen, viser sig at kunne ændre både designprocesser, reducere lageromkostninger eller skabe et helt nyt produkt til et helt nyt marked.

Det er hverken enkelt eller let. Der er tekniske begrænsninger af 3D print i forhold til hastighed, kvalitet, materialer for at nævne nogle få. Men når hele forretningsmodellen forandres, er der ikke kun tekniske udfordringer, det handler nok så meget om jura, standarder og forhold omkring IP-rettigheder.

Alt i alt: Hvis danske fremstillingsvirksomheder vil tage skridtet i retning af en digital økonomi, kræver det, at ledelsen sætter sig ind i Additive Manufacturing. Ikke nødvendigvis ned i de tekniske detaljer, men godt nok til at kunne gennemtænke, hvorfor teknologien kan gøre det muligt at løse kundernes behov på nye og bedre måder.

Læs Artiklen i MandagMorgen