Publikationer
Seneste udgivelser
Dansk AM Hub udgav for første gang Dansk AM Rapport i 2019. Den årlige rapport tager pulsen på udviklingen inden for additiv produktion (eller AM, som er forkortelsen for den engelske betegnelse Additive Manufacturing).
I 2023 skifter udgivelsen navn til AM Magazine, og dette er således den femte udgivelse målrettet aktører i det danske AM-økosystem samt danske fremstillingsvirksomheder, særligt små og mellemstore virksomheder (SMV’er). God læselyst!
Læs vores seneste publikationer
I *Additive Manufacturing in Construction* får du indblik i byggebranchens største udfordringer med ressourceforbrug, affald og CO₂ – og hvordan AM kan bidrage med mere fleksible og cirkulære løsninger. Rapporten fremhæver især potentialet i biobaserede og genanvendte materialer, modulære komponenter samt design til adskillelse og genbrug.
I AM Magazine 2023 får du fire konkrete trin til, hvordan du kan bruge AM-teknologien til at skabe en mere bæredygtig produktion: Ved at producere digitalt og lokalt, tænke på materialevalg og -spild, optimere dine designs og tænke din produktions fulde livscyklus ind i din værdikæde. Bliv inspireret af stærke virksomheder, der arbejder med de fire trin og få råd og vejledning til, hvordan du selv kommer i gang.
Du kan også blive klogere på året, der gik – samt hvordan vores medlemmer arbejder med at fremme mere bæredygtig produktion.
I *Dansk AM Rapport 2022* får du indblik i, hvordan Additive Manufacturing kan skabe en mere bæredygtig og robust produktion. Rapporten ser på udviklingen i danske virksomheders brug af AM og viser gennem konkrete cases, hvordan teknologien kan reducere materialeforbrug, transport og lager samt skabe skræddersyede produkter og nye cirkulære forretningsmodeller.
I Dansk AM Rapport 2021 får du indblik i, hvordan Additive Manufacturing kan bidrage til en mere robust og bæredygtig produktion. Rapporten ser blandt andet på lokal produktion, cirkulær økonomi, genanvendte materialer og potentialet i metalprint – med konkrete eksempler fra danske virksomheder og AM-økosystemet.
I Dansk AM Rapport 2020 får du et overblik over tendenser, muligheder og barrierer i det danske og globale AM-landskab. Rapporten ser blandt andet på virksomhedernes brug af teknologien, behovet for nye kompetencer og potentialet i slutprodukter, hybrid fremstilling og mere bæredygtig produktion.
I *Byg en AM-forretningsmodel på 10 dage* får du en konkret og praksisnær guide til, hvordan din virksomhed kan omsætte mulighederne i Additive Manufacturing til nye produkter, værdikæder og forretningsmodeller. Trin for trin bliver du ført fra det strategiske mulighedsrum og den første idé til valg, test, eksperimenter og beslutning om investering og implementering.
Undervejs får du værktøjer til workshops, idéudvikling og hypotesetest samt inspiration fra danske virksomheder, der blandt andet arbejder med skræddersyede produkter, lokal produktion, nye materialer og innovative partnerskaber. Minibogen er til dig, der vil arbejde mere strategisk med AM – og komme hurtigt fra muligheder til konkrete erfaringer og handling.
Få optimeret jeres muligheder