Kan vi hjælpe med noget?

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om hvad vi kan gøre for netop din virksomhed? Udfyld dine oplysninger forneden, så kontakter vi dig og tager en snak - helt uforpligtende.

Chromaviso A/S


ChromaViso lånte en 3D-printer af Dansk AM Hub i en måned for at arbejde med design og udvikling af 3D-printede holdere og beslag til deres lyskoncepter. Udlånet var en del af Dansk AM Hub 3DP Try-Out forløb, hvor ChromaViso lånte en 3D-printer af Dansk AM Hub og Center for Industri, som de har brugt til selv at kunne printe prototyper til deres forskellige lyskoncepter. Hvor de tidligere fik fremstillet emnet i metal hos en ekstern leverandør, har ChromaViso nu fået indblik i AM-teknologien – og dermed opdaget en produktionsform, der kan spare dem store mængder af tid og gøre en betydelig forskel for virksomheden på sigt.

ChromaViso leverer skræddersyede og sundhedsfremmende lysløsninger til f.eks. sundhedssektoren for at skabe bedre omgivelser og vilkår for både patienter og personale. Muligheden for selv at designe og printe har resulteret i en betydelig tidsbesparelse for ChromaViso, som med deres deltagelse i 3D Print Try-Out forløbet har fået en meget kortere udviklingsproces – og derudover har de fået større fleksibilitet i udviklingsafdelingen, som betyder, at de kan komme hurtigere i mål med prototyper til afprøvning og test af funktionalitet.

Er jeres produktionssetup en begrænsning – eller en styrke?
Og er der nye muligheder?

Kontakt os i dag

”Vi har virkelig fået øjnene op for 3D-print og teknologiens mange muligheder. Det har haft stor værdi at deltage i projektet og låne en 3D printer og konkret opleve potentialet. Det har givet et godt fundament for vores overvejelser om at komme videre med 3D-teknologi i virksomheden”, lyder det fra Finn Pedersen, R&D Mechanical Engineer i ChromaViso.

Om virksomheden

Chromaviso A/S

Finlandsgade 25, 8200 Aarhus

Antal ansatte: 11

Chromaviso leverer lysløsninger til sundhedssektoren, som forbedrer arbejdsmiljø, sundhed, livskvalitet og økonomi.

Om ChromaViso

Virksomheden ChromaViso fra Aarhus specialiserer sig i lyskoncepter til sundhedssektoren. De producerer unikke og skræddersyede kvalitetsløsninger, som tager afsæt i brugernes konkrete behov og særlige krav. ChromaViso beskæftiger sig særligt med:

  • Ergonomisk lys: Her er der fokus på lyskoncepter, der er designet til operationsstuer og undersøgelsesrum med skærmarbejde. Det patenterede koncept er udviklet i tæt samarbejde med førende kirurger, forskere og specialister for at sikre de optimale arbejdsforhold og derved mindre hovedpine og bedre sikkerhed og kvalitet.
  • Døgnrytmelys: Specialudviklet til hospitaler, psykiatrien og plejesektoren med en klinisk dokumenteret lysprotokol som er tilpasset diagnose, afdelingens rytme og konkrete behov.
  • Viden om lys: ChromaViso deltager i flere internationale forskningsprojekter og har best practise-erfaring fra mere en 100 hospitaler. Virksomheden har således opbygget enorme kompetencer og viden omkring lysets påvirkning på mennesker.

Er jeres produktionssetup en begrænsning – eller en styrke? Og er der nye muligheder?

Få sparring på, hvordan hybrid produktion kan understøtte jeres forretningsstrategi.

Kontakt os i dag

Få viden, der rykker din forretning


Modtag inspiration, konkrete cases og nyheder om produktinnovation

Tak! Du er nu tilmeldt.