Textile to Additive Manufacturing (Tex2AM)

Hver EU-borger i gennemsnit forbruger 19 kg tekstiler i form af tøj, sko og husholdningstekstiler om året – en tendens, som ser ud til at stige. Desværre stiger genanvendelsen af tekstilaffaldet ikke i samme grad. Særligt blandingstekstiler af f.eks. polyester og bomuld er i dag svære at genanvende, og der er derfor behov for at udvikle nye kommercielt bæredygtige løsninger, som kan imødekomme dette.

Sammen med et konsortium af partnere fra genanvendelses- og 3D-printindustrien samt forskningens verden vil Dansk AM Hub nu finde nye veje til at øge cirkulariteten i dansk industri med afsæt i tekstilaffald. Gennem projektet Tex2AM vil vi undersøge, om det er muligt at omdanne svært omsætteligt tekstilaffald til et nyt cirkulært 3D-printmateriale. Dette har hovedsageligt to formål:

  1. Finde genanvendelsesmetoder til problematiske fraktioner af tekstilaffald, som ellers ville blive brændt eller deponeret
  2. Skabe et mere bæredygtigt alternativ til jomfrueligt plastikfilament til 3D-print

Hvis vi lykkes med at skabe et 3D-printmateriale med de rette egenskaber, vil vi finde konkrete anvendelsesmuligheder i industrien. Sådan skal vi sikre, at teknologiske fremskridt skaber en effekt ude i samfundet.

Tex2AM – kort forklaret

Projektperiode: 2025-2027

Læs mere om projektet her.

Tex2AM er støttet og finansieret af


Interesseret i at høre mere?

Magnus M. Laursen
Project Manager
+45 26 71 74 64
mml@am-hub.dk