FUJIFILM Biotechnologies

Produkt:

Antal medarbejdere:

Produktion:

Gribearm

>2000

Hillerød

Fordele ved 3D-print i forhold til den nuværende løsning

1/6

af leveringstiden

1/8

CO2-udledning

Reduceret lead time og agilitet i produktionen med 3D-print

Fujifilm Biotechnologies er en international CDMO-aktør, hvor produktion i højt tempo og hyppige omstillinger er en naturlig del af forretningen. Med udvidelser af kapacitet og nye faciliteter er effektivitet og fleksible løsninger afgørende for at holde processerne skalerbare. Derfor er teknologier, der kan reducere flaskehalse og styrke robustheden i udstyret, særligt relevante for dem.

De kendte til 3D-print, men primært i små, ikke-kritiske prototype anvendelser, men søgte en måde at arbejde mere systematisk med additive løsninger der anvender allerede godkendte materialer. Ambitionen var at afprøve, om 3D-print kunne skabe agilitet i driften og reducere både tid, kompleksitet og lagerbinding.

Forløbet med Dansk AM Hub

Igennem AM Sustain-forløbet omsatte vi i samarbejde med Teknologisk Institut en klassisk (fræset metal) vakuumgriber til en additivt optimeret løsning: markant lavere vægt, bedre vakuumfordeling og en design-konsolidering fra omkring 20 dele til én samlet komponent. Da komponenten skal operere i medicinal-produktion tog designet udgangspunkt i allerede godkendt materiale, og med øje for rengørings-venlighed og overflader der lever op til Fujifilms krav.

Udviklingsforløbet var bygget til hurtige iterationer og at kunne identificere det mest værdifulde sted at starte, så Fujifilm kunne få et pålideligt proof of concept uden at binde ekstra ressourcer eller tid.

Som led i forløbet blev kernemedarbejdere trænet, og kunne dermed omsætte de teknologiske muligheder, som metal- og (plast)pulver-teknologier, til at se et markant større potentiale end tidligere.

Resultater og potentiale

Resultatet viser potentialet klart: den 3D-printede griber kan leveres på en sjettedel af tiden, uden højere omkostninger og muliggør en betydelig reduktion i lagerbinding og flytransport. AM muliggør lokal produktion tæt på site, og man undgår flytransport når det haster – eller at have for mange dele produceret som ligger på lager. En øget digitalisering med print-optimerede emner giver mulighed for meget hurtigere ændringer og optimering af delkomponenter, som gør det realistisk at udvide andelen af 3D-printede emner uden tunge investeringer i interne design-kompetencer.

Det giver et springbræt til at skalere additive løsninger bredere i organisationen også på tværs af sites og landegrænser – fra hurtige interne emner til mere fleksibelt procesudstyr, efterhånden som kompetencer og praksis modnes.


Nysgerrig efter at vide mere?

Related Posts