Fra første print til kunde på under en måned 

Linatech har i en måned lånt en 3D printer af Dansk AM hub og Center for Industri. De har printet elementer til deres blodprøve transportsystem. Blodprøver tranporteres i traditionelle reagensglas via et rørsystem direkte til laboratoriet. Da Linatech fik AM-teknologien ind i huset på forsøgsbasis skulle de finde ud af, hvad den kunne bruges til.  

Martin Jerga, der er projektleder, fik lov til at eksperimentere med den nye maskine. Og den har kørt næsten uafbrudt i den måned, de havde den. Til blodprøve transportsystemet har Linatech erstattet flere elementer, herunder nogle ’skuffer’ som blodprøverne lander i. Normalt produceres de i stål. Med additiv manufacturing/3D print har Linatech designet skufferne i plastic på stedet og med en struktur, der betyder, at blodprøverne ikke lander forkert og i øvrigt bliver i den skuffe, de skal være i.  

”Det, vi har lavet med 3D print ville man ikke kunne lave i stål”, fortæller Martin Jerga og forsætter: De 3D printede elementer gør det muligt at transportere blodprøverne/prøveglas uden at ødelægge dem, fordi det er designet med speciel struktur 

Første bekendtskab med 3D print 

Den lånte printer fra Dansk AM Hub er Linatechs første bekendtskab med 3D printere i huset, men det bliver næppe det sidste.  

 ”Det har været meget givtigt til det pågældende projekt at forsøge os med 3D print. Det er hurtigt at komme i gang. Vi startede med at lave et print, hvor prøver landende forkert. Men så printede vi bare 27 ny emner. Det tog en dag – i stedet for en uge, som det havde taget hvis vi skulle have haft det fra en underleverandør”, fortæller Martin Jerga 

Projektet her har givet Linatech mulighed for at forbedre deres udviklingstid. Blodprøvemaskinen med de 3D printede elementer er allerede sendt ud til test hos kunden, og Linatech vil nu gå i gang med at regne på deres businesscase og finde ud hvordan de i fremtiden skal bruge 3D print.  

 

Om Linatech 

Linatech har igennem mange år udviklet og produceret håndterings- og produktionsudstyr til vindmøllebranchen og blandt andet medicinalbranchen. Linatech beskæftiger i dag 60 medarbejdere fordelt på to afdelinger i Vium og Thorning.
Virksomheden råder derfor i dag over 7500 m² produktions-, lager- og administrationsbygninger. Linatech samarbejder med virksomheder i så forskellige brancher som plast-, pap-, isolerings-, medico– og vindmølleindustrien Linatechs kompetencer spænder over flere forretningsområder: