
Udfordringen: Produktionsstop truede virksomheden
Global Stole stod i en sårbar situation. En plastkomponent i en af deres produkter blev udelukkende fremstillet af én ekstern leverandør i Danmark. Uden adgang til 2D- eller 3D-tegninger og uden alternative produktionsmuligheder var virksomheden ekstremt afhængig af denne ene partner.
Det betød:
- Risiko for total produktionsstop ved leverandørnedbrud.
- Ingen mulighed for backup-produktion.
- Ufleksibel forsyningskæde.
Besparelse
33%
Tid
54%
Co2
Løsningen: 3D-print og digital backup
Ved at 3D-scanne og digitalisere komponenten fik Global Stole skabt en digital tvilling, som kan produceres hos mere end 10 forskellige leverandører i Europa og globalt – uden brug af støbeværktøj.
Med 3D-printteknologi som SLS (Selective Laser Sintering) i PA12 glasfiberforstærket plast kunne virksomheden opnå:
- Backup-produktionskapacitet, klar til aktivering ved leverandørsvigt.
- Reduktion af leveringstid fra 15 til 10 dage i nødsituationer.
- Højere forsyningsrobusthed med leverandører fordelt over flere lande.


Forretningsværdi: Fra flaskehals til fleksibilitet
Selvom prisen pr. 3D-printet enhed ikke kan konkurrere med traditionel støbning, er værdien i form af risikominimering og driftssikkerhed betragtelig.
Virksomhedens resiliens er steget takket være flere tilgængelige leverandører, geografisk spredning og lavere afhængighed af enkeltaktører.
Resultater af forløb med Dansk AM Hub
- Backup-produktionskapacitet, klar til aktivering ved leverandørsvigt.
- Reduktion af leveringstid fra 15 til 10 dage i nødsituationer.
- Højere forsyningsrobusthed med leverandører fordelt over flere lande
Klimaperspektivet
Selvom der ikke foreligger en detaljeret CO₂e-beregning for casen, er følgende relevante observationer fra lignende sager:
- SLS-print har generelt højere energiforbrug pr. enhed end støbning.
- Til gengæld giver digital produktion mulighed for lokalisering, hvilket reducerer transportemissioner og lagerspild.
- Ved fremtidige materialevalg som ASA eller PETG kan CO₂e-udledningen reduceres med op til 54 % i forhold til PA12.
Er jeres produktionssetup en begrænsning – eller en styrke?
Og er der nye muligheder?
Om virksomheden

Global Stole A/S
Hammervej 3-7, Hvorslev, Hammervej 3, 8860 Ulstrup
Antal ansatte: 27
Global Stole – Dansk design Global Stole er en dansk producent af stole og taburetter grundlagt i 1973
Fremtiden: Digital produktion som forsikringsstrategi
Ved at integrere 3D-print som en strategisk backup-løsning er Global Stole nu langt bedre rustet til fremtidige forstyrrelser i forsyningskæden. Løsningen åbner desuden for:
- Digitalt lager og on-demand produktion.
- Mulighed for designoptimering og vægtreduktion.
- Korte og fleksible serier uden værktøjsinvestering.
3D-print har givet Global Stole en livline i en sårbar forsyningskæde – og et værktøj til at fremtidssikre deres produktion.
Er jeres produktionssetup en begrænsning – eller en styrke? Og er der nye muligheder?
Få sparring på, hvordan hybrid produktion kan understøtte jeres forretningsstrategi.
Related Posts
06/03/2026
Create it REAL: Lokal cirkulær 3D-produktion giver globalt forretningspotentiale
Create it REAL har udviklet en cirkulær…
17/03/2023
3DCP Group genopbygger ukrainsk børnehave med 3D-print (?)
I april tager 3DCP Group - en gruppe…
10/02/2020
Particle3D printer knogler
13/12/2019
Monoqool
11/06/2019
Monoqool: 3D print dannede grundlag til millionforretning
Danske Monoqool har omlagt deres…

























