Print fremtiden

Print fremtiden

Af Mads Kjøller Damkjær, CEO, Dansk AM Hub. 

Klummen er bragt i MandagMorgen den 6. august 2018

3D-print vil åbne for mere fleksibel, effektiv og miljøvenlige produktion, men danske virksomheder er langt fra at have implementeret teknologien. Er det manglende viden? Er det en træg fremstillingsindustri? Eller skyldes det, at 3D-print fået ry for at være noget, ingeniører printer på hobbybasis hjemme i kælderen?

Hvis det første, du tænker på, når jeg nævner 3D-print, er lyserøde dinosaurusser og dårlig plastkvalitet, så er der grund til at læse med her. Der er nemlig utrolig langt fra de små desktopprintere, der spytter diverse små og sjove plastikfigurer, til det, 3D-print virkelig kan i dag.

Avanceret 3D-print spænder over vidt forskellige materialer, brancher og størrelsesforhold.

3D-print kan skabe huse i beton. Mange steder i verden printes der nu de første huse. I Danmark har virksomheden 3D Printhuset m.fl. bygget Europas første 3D-printede hus i Nordhavn i København.

3D-print er også personligt tilpassede høreapparater fra Widex og brillestel fra Monoqool, der begge er danske virksomheder. I sundhedssektoren er man i fuld gang med at udforske potentialet i 3D-print på grund af muligheden for at producere 100 pct. tilpassede produkter i små mængder. Det kan være alt fra vitaminpiller og medicin til højt specialiserede proteser og organiske print, hvor man kan scanne en persons arm, næse, øre eller lignende og lave individuelt tilpassede modeller.

Også bilindustrien kigger på 3D-print. En af mulighederne er at reducere lageret for reservedele, hvis man kan printe dem lokalt på værkstedet, så man ikke skal have en af hver reservedel 'hjemme' til hver bilmodel.

I Formel 1 bruger bilkonstruktørerne 3D-print til at skabe komplekse strukturer, der optimerer forholdet mellem styrke og vægt, og som ville være nærmest umulige at fremstille med traditionelle metoder.

Tilsvarende bruger Airbus og Boeing 3D-print til at reducere vægten på deres fly, så man sparer brændstof til glæde for både økonomi og klima. Et eksempel fra Airbus er en skillevæg på flyet, skabt med såkaldt Generative design. Den interne struktur i væggen ligner nærmest blodårer eller en trækrone. Det er komplekse former, men det er enkelt at fremstille, når man printer.

Den hollandske virksomhed Mx3D's syv meter lange metalprintede bro i Amsterdam, er også blevet til ved, at computeren selv undervejs har konstrueret den mest holdbare konstruktion, som to printere har skabt fra hver sin side af bredden. Danske Force Technology er rådgivere på projektet. Ved at anvende 3D-print kan man indlejre kroge og andre elementer, der normalt ville skulle svejses, men nu kan laves i et optimeret stykke med den fordel, at der ikke er svejseled, som giver risiko for brud.

3D-print kan grundlæggende ændre virksomheders forretningsmodel. Fremstillingsvirksomheder kan effektivisere produktionen og reducere lageromkostninger, samt mindske behovet for reservedele. Man kan optimere design og kvalitet, producere lokalt og reducere behovet for globale distributions- og forsyningskæder.

Et eksempel på dette er servicekonceptet 3D Hubs – en slags Airbnb for 3D-printere med flere end en million printere over hele kloden forbundet i et netværk. Har man behov for at få printet en genstand ud et sted, uploader man sit design til den nærmeste printer i netværket, der kan opfylde ens kravspecifikationer. Som på Airbnb er der et vidt spænd af udbydere; fra amatører med en hobbyprinter derhjemme til fuldt professionelle fabrikker. 3D Hubs har verificerede standarder, så man er sikker på, at kvaliteten er i orden.

3D-print – eller Additive Manufacturing, som det også ofte kaldes – er blandt de hurtigst voksende teknologier. I 2017 var der en samlet vækst i industrien globalt på 21 pct., svarende til en værdi på 7.336 milliarder dollars. Og alene det seneste år er der sket en stigning på 80 pct. i antallet af solgte metalprintere. Det viser Wohlers Report 2018 – en årlig rapport, der omhandler udviklingen inden for 3D-print og Additive Manufacturing set med globale briller.

Kort sagt: Der er en kæmpe industri under voldsom opblomstring, som rummer alle de muligheder for digital, fleksibel og miljøvenlig fremstilling, som Danmark har brug for og skal leve af i fremtiden.

Men Danmark er ikke helt med på vognen endnu. Det skal der laves om på, hvis dansk industri fremover skal kunne hævde sig i kraft af specialiserede og tilpassede produkter, digital fremstilling, reduktion af ressourceforbrug og transport af varer m.m.

Så danske virksomheder; glem de lyserøde plastikdinosaurusser og kig på jeres produktion, prototyper og de produkter og services, I endnu ikke har lavet, og tænk verdens hurtigst voksende teknologi med ind i planlægningen af jeres næste gode idé.

Læs i artiklen Mandag Morgen 

 


Hvordan 3D print kan ændre verden

Hvordan 3D print kan ændre verden

3D print rummer utrolige muligheder for at producere alt fra huse, broer, biler til menneskelige organer. World Economic Forum gennemgår nogle af de ting, vi forventer, at se i 3D print i fremtiden.

10 ways 3D printing can change the world


3D print er ældre end du tror

3D print er ældre end du tror

3D print er næsten 40 år gammelt og er alligevel ny teknologi. Redshift by AutoDesk har lavet en gennemgang af 3D prints historie, som går længere tilbage, end de fleste tror.

History of 3D Printing: It’s Older Than You Are (That Is, If You’re Under 30)


Design for Additive Manufacturing

Design for Additive Manufacturing

Flere og flere virksomheder begynder at interessere sig for Design for Additive Manufacturing (DfAM). Nye og gode metoder til design til Additive Manufacturing kan have stor indvirkning på AM produktionstid og ikke mindst omkostninger forbundet med det. Det handler om at tænke nyt og ændre produktionen. Det fortæller Terry Wohlers, som står bag den årlige Wohlers report i artiklen: The Impact of DfAM

Wohlers Report udkommer en gang om året med en status på udviklingen inden for 3D print og Additive Manufacturing set med globale briller. Dansk AM Hub leverer den danske status til rapporten. Se mere om Wohlers Report 2018

 

 

 

 

 


Adidas Futurecraft: Den ultimative 3D printede sko

Adidas Futurecraft: Den ultimative 3D printede sko

Alle fødder er unikke. Og det skal ens løbesko også være, mener man hos Adidas, der arbejder på at kunne 3D printe løbesko, så enhver får de sko, der passer perfekt til deres fødder: Adidas Futurecraft 3D printed runnings shoe.

“Futurecraft 3D is a prototype and a statement of intent. We have used a one-of-its-kind combination of process and material in an entirely new way. Our 3D-printed midsole not only allows us to make a great running shoe, but also to use performance data to drive truly bespoke experiences, meeting the needs of any athlete.”
Eric Liedtke, Executive Board Member of adidas AG.


Danske virksomheders konkurrenceevne skal styrkes med 3D print

Danske virksomheders konkurrenceevne skal styrkes med 3D print

Dansk AM Hub skal styrke små og mellemstore virksomheders brug af 3D print – særligt med fokus på innovation og nye forretningsmodeller.

3D print og Additive Manufacturing er blandt de hurtigst voksende teknologier. I 2017 var der en samlet vækst i industrien globalt på 21%, svarende til en værdi på 7.336 milliarder dollars. Og alene det seneste år er der sket en stigning på 80% i antallet af solgte metalprintere. Det viser Wohlers Report 2018 – en årlig rapport, der omhandler udviklingen inden for 3D print og Additive Manufacturing set med globale briller.

Dansk AM Hub bidrager til rapporten, blandt andet med en status for Danmarks brug af teknologien og danske virksomheders evne til at inkorporere 3D print og Additive Manufacturing i produktionsapparatet på tværs af brancher.

Ny konkurrencesituation

Der er ingen tvivl om, at den hastigt voksende nye teknologi også skaber en ny konkurrencesituation for mange danske fremstillingsvirksomheder, som står overfor en omstilling i forhold til at digitalisere produktionen og udnytte de nye muligheder, som Additive Manufacturing og 3D print bringer – og der er muligheder i stort set alle brancher.

Det har man også konkluderet hos Industriens Fond, der sammen med en række partnere, har taget initiativ til etableringen af Dansk AM Hub, der som nationalt samlingspunkt for Additive Manufacturing blandt andet kan tilbyde rådgivning og konkrete forretningsudviklingsforløb for danske virksomheder.

”Additive fremstillingsteknologier kan radikalt ændre produkter, forsyningskæder, forretningsmodeller og logistik. Derfor skal danske virksomheder i højere grad kende til teknologien og udnytte mulighederne der, hvor det giver mening. Det handler om at have de rette kompetencer, men det handler også om forretningsudvikling og innovationsprocesser. I den sammenhæng er der behov for et nationalt overblik og en tværgående indsats og det er det, som Dansk AM Hub skal levere,” siger Mads Lebech, adm. direktør i Industriens Fond.

Innovation, vækst og bæredygtighed i dansk erhvervsliv

Gennem de seneste år er de additive teknologier udviklet så meget, at flere typer af materialer er tilgængelige, og prisen er nu et sted, hvor det kan betale sig at tænke 3D print ind i produktion og forretning for små og mellemstore danske virksomheder. Fordelene og mulighederne i teknologien er mange. Blandt andet ved eneffektivisering af produktionen, reduktion af lageromkostninger, hurtigere reaktion på markedets efterspørgsel og kunders behov for individualiserede produkter – og så kan man mindske behovet for globale distributions- og forsyningskæder på grund af lokal produktion.

”Vi ser et enormt potentiale i Additive Manufacturing og 3D print. Men det er vigtigt, at vi ikke kun fokuserer på teknologien og små inkrementelle forbedringer. Vi kan med 3D print teknologien udvikle helt nye forretningsmodeller og virksomhederne kan re-tænke deres supply chain. En del udflyttet produktion vil kunne rykke tilbage til Danmark. I mange brancher kan man producere til behov og ikke til lager og flytte noget produktion tilbage til Europa og Danmark,” siger Mads Kjøller Damkjær, CEO i Dansk AM Hub.

 

Bestyrelse med god erfaring og forretningsforståelse

Dansk AM Hub skal sikre, at de danske SMV’er får ny viden og indsigt i 3D print teknologien, så den kan udnyttes til at sikre Danmark en konkurrencefordel, og har med en professionel bestyrelse fået samlet et stærkt hold, der sammen med teamet i Dansk AM Hub kan samle og styrke 3D print landskabet i Danmark.

”Der er et enormt potentiale for danske virksomheder og for at skabe en omstilling, der både gavner samfundet på grund af ressourceoptimering og bæredygtig produktion, gavner virksomhedernes økonomi ved at mindske lager og transportomkostninger og gavner de enkelte forbrugere ved at lade virksomheder tilbyde skræddersyede produkter inden for f.eks. sundhed og bæredygtighed”, siger Tue Mantoni, betyrelsesformand i Dansk AM Hub, der med sin fortid som CEO hos bl.a. B&O og Triumph Motorcycles Limited allerede har kendskab til at implementere 3D print i produktionen.

 

”Det er særligt små og mellemstore virksomheder, der kan deltage i Dansk AM Hubs aktiviteter, som vil give både mulighed for at arbejde med forretningsmodeller og konkrete værktøjer til at komme videre med 3D print i produktionen. Det gør vi sådan, at vi også på dette område kan sikre, at de danske virksomheder integrerer ny teknologi og digitalisering i produktionen og dermed både er innovative, bæredygtige og samtidig sikrer vækst, slutter Mads Kjøller Damkjær.

Fakta om Dansk AM Hub

  • Dansk AM Hub er initieret og udviklet af Industriens Fond. En lang række kernepartnere har været med til at definere behovet for at sætte 3D print og Additive Manufacturing på dagsordenen. Kernepartnerne er: DI, Force Technology, Teknologisk Institut, SDU, DTU, CBS, DAMRC, Mercantec, KEA og Erhvervsstyrelsen.
  • Dansk AM Hubs bestyrelse består af formand Tue Mantoni, tidl. CEO i B&O og Triumph Motors, Marie-Louise Bjerg fra Mountain Top, Jakob Dirks fra Grundfos og Martin Delfer fra Designit.

Monoqool var halvvejs i skifteretten - en 3D-printer forhindrede likvidering og grundlagde en millionforretning

Brillefirmaet Monoqool var halvvejs i skifteretten - en 3D-printer forhindrede likvidering og grundlagde en millionforretning

Danske virksomheder kan lære meget af brillefirmaet Monoqool, der transformerede sin forretning med 3D-print.

Læs om Monoqools erfaringer og succes med 3D print i JP Finans (kun for abonnenter)


Danske virksomheder sakker bagud i milliardstort 3D-kapløb

Danske virksomheder sakker bagud i milliardstort 3D-kapløb

JP Finans den 6. juni 2018

»Danske virksomheders konkurrenceevne inden for 3D-print er ikke særlig stor. Enten skal vi droppe det, eller også skal vi gøre noget seriøst og lave kvantespring inden for området,« siger Mads Kjøller Damkjær.

Industriens Fond har støttet projektet med 46 mio. kr., og forberedelserne begyndte allerede i fjor, hvor man samlede en kernegruppe af Danmarks førende eksperter i 3D-teknologi. Her definerede man nogle behov og kom op med en række løsninger, der bl.a. resulterer i en række 3D-workshops for virksomheder. Samtidig er man i gang med at kortlægge det danske 3D-landskab.

»Mange køber en 3D-printer, og så kommer man ikke så meget videre. Vi vil se på, hvordan virksomhederne kan gå strategisk ind og forbedre forretningen med 3D-print, f.eks. ved at se på nye services eller helt nye markeder, som 3D kan give adgang til,« siger Mads Kjøller Damkjær.

Læs hele nyheden i JP Finans

 


Dansk AM Hub sætter fart i brug af 3D-print

Dansk AM Hub sætter fart i brug af 3D-print

Bragt i Jern og Maskinindustrien den 25. maj 2018

Flere små- og mellemstore virksomheder skal i gang med at integrere 3D-print og additive manufacturing (AM) i produktionen.

Det er det overordnede mål for den nye nationale AM Hub, som er støttet af Industriens Fond med 46 millioner kr. og gik i gang med aktiviteterne ved årsskiftet.

- Vores formål er at få flere små og mellemstore virksomheder til at bruge 3D-print, og der halter vi bagefter andre lande. Det mangler vi at få integreret i Danmark, siger Mads Damkjær, som er administrerende direktør i Dansk AM Hub.

For at flytte virksomhederne og industrien i retning mod mere 3D-print tilbydes de stribevis af individuelle forløb gennem Dansk AM Hub, som giver virksomheder både viden og konkrete værktøjer til at komme videre og få lagt strategi og tilpasset forretningsmodeller, så den nye teknologi kan integreres. Og så skal to store offentlige arrangementer være med til at understøtte udviklingen og sætte fokus på området.

Dansk AM Hub vil derudover også stå for en årlig national kortlægning af danske virksomheders brug af 3D-print, som skal vise danske virksomheders omstilling og integrering af teknologien og som gennem årene kan vise udviklingen.

Læs historien i Jern og Maskinindustrien


Århundredets pickup lavet med 3D print

Århundredets pickup lavet med 3D print

Ortofon fejrer 100 års fødselsdag med MC Century, deres mest ambitiøse pick-up nogensinde, til en vild pris i et begrænset oplag.

MC Century er produceret med den samme SLM-teknologi (Selective Laser Melting) som flere af de tidligere high end pick-upper fra Ortofon.

Her bygges pick-up huset op med en laser, der svejser titanium i pulverform på lag for lag og langsomt bygger hele huset op efter en 3D-tegning.

Ortofon MC Century: Århundredets pickup i begrænset antal