
SEJMA Industries bekæmper klimaproblemer med 3D teknologi
For SEJMA Industries har det været en game changer at prøve kræfter med 3D print teknologien. Siden virksomheden lånte en 3D printer i en måned gennem 3DP Try Out-forløbet sat i verden af Dansk AM Hub og Center for Industri har de både sparet enorme mængder tid i produktions- og udviklingsfasen – men virksomhedens konstruktører har også fået mulighed for dels at tænke anderledes, men i særdeleshed reducere tiden fra idé til færdig prototype betydeligt. Prototyperne kunne således hurtigere indgå i funktionalitetstest i såvel virksomhedens interne testanlæg, men også i testprojekter i særligt allokerede installationer hos eksisterende kunder. Arbejdet med 3D print har dermed givet langt bedre forudsætninger for SEJMA Industries i kampen mod det stigende klimaproblem, skybrud.
”Forløbet har være en stor øjenåbner for såvel ledelse som øvrige relevante medarbejdere i virksomheden, og da der ofte er tale om relative lavt styktal kan 3D produktion af flere komponenter være god løsning. Deltagelse i 3DP Try Out-projektet har bevist, at anvendelse af 3D teknologi i virksomheden er vejen frem, og projektet har haft særdeles stor værdi for den fremadrettede strategi for virksomheden”, lyder det fra SEJMA Industries’ ejende ledelse:
”Vi vil helt sikkert anvende 3D print i fremtiden og overvejer allerede nu at investere i egen printer i huset”.
Virksomheden har allerede udviklet de tre typer højvandslukkere, som er designet til stort set at kunne anvendes i de fleste gængse kloaksystemer og rørsystemer i Danmark. Ledelsen har dog i den forbindelse erkendt, at der skal tilgå nye kompetencer og innovationstiltag og ser 3D print teknologi som en væsentlig faktor i den videre udvikling.
SEJMA Industries har efter 3DP Try Out-programmet investeret i egen 3D printer til deres videre arbejde.
Om SEJMA Industries
SEJMA Industries beskæftiger sig med produktion og udvikling af kundetilpassede opgaver og har især fokus på klimasikring og forebyggelse af skybrudsskader. Som følge af tydelige klimaændringer og dermed stigende mængder af regn i forbindelse med flere landsdækkende skybryd har virksomheden set et behov for en løsning på trykket af ekstrem regn i såvel det private som offentlige segment.
Related Posts
25/07/2025
Desmi eliminerer svejsning og halverer leveringstiden med 3D-print i titanium
Udfordringen: Lang leveringstid og lav…
25/07/2025
KC Denmark skærer ned på dele og samling med 3D-print
Udfordringen: Kompleks konstruktion og…
18/10/2022
BEWI reducerer værktøjets vægt markant og opnår større fleksibilitet
I forløbet Design for Additive…
18/10/2022
Serman & Tipsmark optimerer nøgle til hydraulikudstyr: Sparer tid, materiale og penge
Serman & Tipsmark arbejder bl.a.…
20/12/2021
3D print løfter produktion, sikkerhed og service for DANILIFT
DANILIFT har deltaget i Dansk AM Hubs…
15/12/2021
Fra uger til timer: 3D print optimerer SIK Tekniks produktudvikling
SIK Teknik har stort fokus på…
08/12/2021
ChromaViso sparer lysår på fremstilling af prototyper
I 3DP Try-Out forløbet lånte ChromaViso…
19/01/2021
Terma reducerer materialeforbrug og produktionstid markant med AM
Hidtil har Terma A/S haft et højt…
25/06/2020
3D print puster liv i udviklingsprojekter hos brændeovns-producenten
I starten af 2020 ankommer Dansk AM Hub…
02/03/2020
Silkeborg Stigefabrik – prototyping: Fra fire uger til fire dage
Ved brug af 3D teknologi har HYTOR både…