
I Qufora plejer de at sige, at de arbejder med et uforløst tabu. Virksomheden udvikler og sælger nemlig kontinens hjælpemidler som f.eks urinposer, urinkatetre og transanal irrigation, dvs. udskylning af tarmen med vand for at understøtte tarmens funktion. Og det er netop det sidste, som de gennem vores AM Hybrid projekt har produktudviklet gennem FIM.
Qufora hjælper nemlig de omkring 10 procent af befolkningen, som har problemer med afføringen, som de enten ikke kan holde på eller komme af med – og i den forbindelse oplever begrænsninger i hverdagen både privat, på arbejde og ved f.eks. idrætsudøvelse, fordi de er bange for uheld.
Besparelse
50%
Økonomi
50%
Tid
Casen – overblik og kontekst
Produktudvikling med FIM-teknologi
Qufora er et produkt, som fører vand ind i tyktarmen via anus, og vandet stimulerer tarmen, så afføringen tømmes ud. I samarbejde med Krebs&Co. har Qufora udviklet på deres konussystem og den konus, der føres ind i endetarmen og transporterer vandet videre. I dag sælger Qufora konus til de fleste europæiske lande i et voksende marked.
FIM står for Free Injection Molding.


Qufora A/S er et medical device firma, der startede op i 2006. Siden har Qufora etableret sig som et hurtigt voksende og innovativt firma drevet af en relativt lav time-to-market, altså tid fra produktudvikling til at have produktet på markedet.
Resultater af forløb med Dansk AM Hub
- Hurtigere teste og vise produkt til kunder
- Mindst et halvt år sparet i udviklingsfasen
- Sparet i omegnen af 300.000 kroner på færre tilrettelser og færre ture til Kina
- Produkt i tyndere og mindre miljøbelastende material
Det siger Qufora om:
Produkt: Vores opgave er at lave noget, som både er tiltalende og adresserer folks forbehold og problemstillinger, og derfor er faktorer som materiale, tykkelse og farve vigtige i vores produktudvikling. Med FIM er produktudviklingsfasen bedre, fordi vi hurtigere kan vise og teste produktet hos brugerne og tage bedre beslutninger fra vores stol i forhold til design og brugervenlighed. For os har FIM været et stort skridt fremad. Vi er begyndt at tænke teknologien ind som en del af vores produktudvikling, og i fremtiden vil det være en naturlig del af vores produktudviklingsfase. Det har været en vild oplevelse og faktisk en mindre revolution.
Tid: I tid har vi nok sparet mindst et halvt års projekttid i udviklingsfasen, fordi vi hurtigt har fået en prototype, som vi har kunnet teste på brugeren og rette til straks efter. Det er et dejligt værktøj, fordi vi får så meget information på så kort tid. Udviklingstiden er blevet markant mindre og tillader derfor flere iterationer i udviklingsfasen. Vi er imponerede over tidsbesparelsen, og teknologien ville få topkarakter, hvis vi selv havde den til rådighed.
Er jeres produktionssetup en begrænsning – eller en styrke?
Og er der nye muligheder?
Om virksomheden

Qufora A/S
Gydevang 28-30, 3450 Lillerød
Antal ansatte: 61
Qufora er et medicinsk udstyrsfirma, der arbejder for at gøre det muligt for mennesker med kroniske tarmsygdomme at leve et bedre liv
Det siger Qufora om:
Økonomi: Ud over værdien i tid og time-to-market har vi sparet i omegnen af 300.000 kroner på færre tilrettelser og færre ture til Kina, hvor vi tidligere har produktudviklet. Samtidig bruger vi cirka halvdelen i materiale i forhold til tidligere. For det her produkt betaler vi omkring 60-70 kroner per kilo, så hvis vi kan halvere materialeforbruget, er det mange penge.
Bæredygtighed: Den nye konus er både tyndere og i et mindre miljøbelastende materiale. Ved at optimere delene kan vi være med til at sænke materialeforbrug og -spild. Og desuden sparer vi også en del CO2 på transporten til og fra Kina. Men de helt store kvantespring kommer først, når vi får et blødt, bionedbrydeligt materiale. Teknologien understøtter, at det kvantespring bliver muligt.
Er jeres produktionssetup en begrænsning – eller en styrke? Og er der nye muligheder?
Få sparring på, hvordan hybrid produktion kan understøtte jeres forretningsstrategi.
Related Posts
06/03/2026
Create it REAL: Lokal cirkulær 3D-produktion giver globalt forretningspotentiale
Create it REAL har udviklet en cirkulær…
17/03/2023
3DCP Group genopbygger ukrainsk børnehave med 3D-print (?)
I april tager 3DCP Group - en gruppe…
10/02/2020
Particle3D printer knogler
13/12/2019
Monoqool
11/06/2019
Monoqool: 3D print dannede grundlag til millionforretning
Danske Monoqool har omlagt deres…



























