Rå computerkraft 

Men går det nu også så stærkt? Kunstig intelligens og maskinlæring er samtidig eksempler på teknologier, som man har kendt til længe, uden at de for alvor har rykket. Blandt andet er computere stadig meget langt fra at have menneskelig intelligens. Sandt, siger White, men der er alligevel en stor forskel fra tidligere til i dag. Dette skyldes ikke mindst, at der over de seneste 10 år er sket en massiv stigning i computerkraft.  

“Siden 1990’erne er din standard pc derhjemme blevet en million gange mere kraftfuld. Vi har set en reduktion i prisen på teknologi samt en masseproduktion, der samlet set betyder, at teknologier som maskinlæring er gået fra at være forbeholdt ganske få til at stort set alle kan anvende det. Teknologien er blevet demokratiseret på kort tid,” lyder det fra Jeremy White og peger på virtual reality og augmented reality:  

“Vi kendte også disse teknologier tilbage i 1980’erne, og mange mennesker var fascinerede af potentialet, men vi skulle vente over 30 år, før teknologien indhentede visionerne. Det er det samme med kunstig intelligens (AI, red). Vi har arbejdet på AI i årtier, men i dag kan en virksomhed med to-tre ansatte anvende teknologien i deres virksomheder. Det er først blevet muligt nu, og det har åbnet sluserne på vid gab.” 

Samme tendens ses inden for additive manufacturing, AM, mener Jeremy White. Efter en lidt famlende introduktion på markedet ser fremtiden virkelig lys ud i hans øjne:  

“Tidligere blev AM af mange opfattet lidt som en hobby. Der var to lejre i hver sin ende af skalaen: Entusiaster, som brugte små maskiner til at lave små print, og industrielle giganter som General Electric, der brugte millioner af dollars på kæmpemæssige 3D-printere til at fremstille enkelte komponenter til jetmotorer m.m. Teknologien modner nu, og det åbner dette gigantiske hul for virksomheder, der kan lave kvalitetskomponenter, som ikke koster millioner af dollar. AM er – omsider – ved at bringe betydelig værdi til virksomheder, og i dag ser vi enormt mange forskellige fremskridt. Dette er først sket inden for de seneste fem år.” 

Kæmpe potentiale 

Jeremy White forventer, at AM vil effektivisere og økonomisere innovationen i mange virksomheder. Fordelen ved traditionel produktion er nemlig også dens begrænsning, fordi det første produkt, en fabrik fremstiller, vil være betydeligt dyrere end de næste tusinder eller millioner enheder, og derfor er innovation ofte begrænset af adgangen til kapital. Dette problem løser AM. Samtidig vil teknologien kunne bidrage positivt til et af tidens varmeste emner: klima og Jordens begrænsede ressourcer. 

“Virksomheder sender produkter og materiel rundt over hele verden konstant. Med AM kan du på én lokalitet fremstille alt, du har brug for. Dette har enorme positive konsekvenser for miljøet. Produktionen bliver mere effektiv, virksomhederne bruger mindre materiale og vil have færre ansatte. Vi kan måske endda ende med at virksomheder, der i dag er store, bliver fysisk mindre, selv om de producerer tre gange så mange produkter fra få stationer. Dette er først for helt nyligt blevet muligt på grund af udviklingen inden for AM.” 

Som eksempel på et af salgspunkterne for AM nævner han den amerikanske rumfartsorganisation Nasa. I 2014 sendte Nasa en mail med en tegning over en specialdesignet skruenøgle til den internationale rumstation, hvor den efterfølgende blev printet som den første i kredsløb om Jorden. Dette sparer nærmest ufattelige ressourcer sammenlignet med traditionel transport til rumstationen.  

Et mere jordnært eksempel er iværksættervirksomheden Hackrod, der har skabt en sportsvogn med et chassis, der er radikalt lettere og stærke end traditionelle biler, og som bruger mindre materiale. Dette chassis er skabt ved at analysere testdata fra en speedster, der blev kørt synder og sammen i ørkenen og er så kompleks i sit chassis, at den kan kun bygges med AM.

Teknologier overlapper 

Hackrod er samtidig et eksempel på, at mange af disse nye teknologier overlapper hinanden i projekter og finder anvendelse sammen. Speedsteren kaldet ‘La Bandida’ blev designet i VR, testet med kunstig intelligens og produceret med en industriel 3D printer.  

I dag er Hackrod partner med blandt andre industrigiganten Siemens, og målet er at etablere en platform på nettet, Autonomo, hvor alle i princippet kan designe og bygge stort set alt. Let, enkelt og uden store organisationer og lange testforløb.  

“Det, der er skønt, er, at AM næsten var ved at forsvinde. Mange grinte af AM i begyndelsen, men det gør man bestemt ikke længere,” siger Jeremy White og fortsætter:  

“Som samfund skal vi jo lære at bruge nye teknologier. De, som udvikler en specifik teknologi, har måske en ide om, hvad den kan bruges til, men historien viser os, at teknologierne ofte anvendes helt anderledes, når først de kommer ud på markedet, hvor folk ser på den med nye øjne, får nye ideer etc. Det gør udviklingen enormt spændende.”  

Fascination eller ej. Det er ikke additive manufacturing, som Jeremy White nævner, når han bliver bedt om at pege på de teknologier, han forventer vil sætte det største aftryk på verden. 

Kvantespring 

I stedet nævner han blockchain og kvantecomputere. Mange forbinder blockchain med finanssektoren og virtuel valuta, men der sker lige nu en rivende udvikling, hvor teknologien bruges til eksempelvis validering og projektledelse inden for byggeri og fødevareindustrien, påpeger han.  

Men den helt store teknologi og det, som for alvor vil omvælte samfundet, bliver kvantecomputere. Dette ligger nogle år ude i fremtiden, selvom IBM i januar 2019 lancerede IBM Q System One, der er verdens første integrerede kvantecomputer.  

“Denne computer er på størrelse med et rum og vanvittigt dyr, men tænk lige på hvor hurtigt vi gik fra computere i denne størrelse til det, vi har i lommerne i dag. Det gik stærkt, og det vil gå endnu hurtigere med kvantecomputere. Denne udvikling vil medføre massive stigninger i computerkraft, at de færreste kan forstå det. Et eksempel er en standard kryptering, som en almindelig computer vil bruge et liv på at knække. Sådan en kryptering vil kunne knækkes på få måneder med en kvantecomputer, måske endda uger,” fortæller Jeremy White.  

Og revolutionen er i fuld gang både i EU, USA og Kina, der investerer milliarder af kroner i forskning inden for kvantecomputere.   

“Hvis folk tror, at forandringerne sker hurtigt nu med fremdriften inden for AI og maskinlæring, så vent til kvantecomputere for alvor dukker frem”.  

Kan misbruges 

Som med enhver anden industriel revolution er der fordele og ulemper, påpeger han. Job vil forsvinde, andre vil ændre sig og nye job vil komme til. Job, som vi måske ikke kan forestille os.  

Endelig er der de juridiske og etiske elementer af teknologien, som man ser det med selvkørende biler, eksempelvis. Dette er vi først ved at dykke ned i, mener Jeremy White, der alligevel er superoptimist, når det handler om fremtiden:  

“Grundlæggende er det op til mennesket selv at definere teknologiens påvirkning. Teknologi er et værktøj, som kan bruges eller misbruges. En teknologi er ikke god eller dårlig i sig selv, det er måden, vi bruger dem på, som vil afgøre det.” 

Jeremy White er executive editor hos Wired Magazine, hvor han har arbejdet siden 2013. Han kom til teknologimagasinet fra en stilling som digital editor ved How To Spend It Magazine. Før dette var han technology editor, Esquire Magazine.  

Han holder i dag foredrag om den teknologiske udvikling og optræder jævnligt i andre medier som BBC, Sky News og Telegraph. Jeremy er født i 1974 og bor i Hertfordshire, UK.