Mikkel Huse Studio er en designvirksomhed, som har anvender traditionelt 3D print til at lave fysiske modeller af deres designs. Med FIM har de fået mulighed for at lave modeller, som også har det ægte materiale, produktet til sidst skal fremstilles i.
Baggrunden for arbejdet i AM HYBRID startede for 8 år siden i Præstø. Den tragiske historie om de 13 elever og 2 lærere fra Lundby Efterskole der sejlede i en tur i Præstø Fjord i februar måned og kæntrede er velkendt. 7 af eleverne blev umiddelbart lagt i koma og én af lærerne omkom.
Da personerne blev hentet op ad vandet blev de behandlet for hypotermi – alvorlig nedkøling af kroppen. Det skete ved at tappe deres blod, varme det op, og dernæst føre blodet ind i kroppen igen. Dette er omstændig proces.
Den læge der foretog behandlingen, speciallæge Claus Lie, er én af bagmændene bag en ny opfindelse, der vil gøre behandling af hypotermi lettere og hurtigere. Claus Lie, som også er medstifter af virksomheden HeathCath kontaktede Mikkel Huse Studio for at bede om hjælp med designet.
Systemet er mere skånsomt og desuden langt mere mobilt end de teknikker, man benytter i dag, og behandlingen kan simpelthen påbegyndes tidligere end det er muligt i dag
– Speciallæge Claus Lie
I AM HYBRID har Mikkel Huse Studio fået hjælp til at teste designs af gennem FIM. Det har hjulpet i processen i udvælgelse af dét design der har de optimale produktegenskaber. Produkterne, som er indføringskateteret og en luer lock fitting mellem vandslange og varmepose, blev fremstillet i polypropylen.
Kombinationen af 3D-print og sprøjtestøbning har gjort det muligt for os at få lavet ægte fysiske modeller af vores design som er i det materiale, produkterne skal produceres i. Det gør det muligt at sikre sig, at et bestemt design er det rigtige, inden en egentlig produktion sættes op
– Mikkel Huse, ejer af Mikkel Huse Studio