Start-up kit til unge iværksættere

Her finder du inspiration og gode råd til at starte din egen virksomhed med udgangspunkt i 3D print-teknologien

Sådan bygger du en forretningsmodel på 10 dage

Går du med en iværksætter i maven, og drømmer du om at gøre dine idéer til virkelighed med 3D print? Hos Dansk AM Hub har vi skabt en guide, som hjælper dig med at komme i gang med din virksomhed.

Læs og følg guiden trin for trin og byg din forretningsmodel på 10 dage.

Download guiden “Byg en AM-forretningsmodel på 10 dage” her

Få inspiration fra andre iværksættere

“3D print er iværksætterens bedste værktøj”

Sådan lyder det fra Simon Klint Berg, som er medstifter af virksomhederne 3D Printhuset og COBOD. Han har studeret Produktion og Konstruktion på Danmarks Tekniske Universitet og beskæftiger sig i dag primært med 3D print af huse.

I 2017 byggede han med COBOD Europas første 3D printede hus, og byggebranchen er ifølge ham blot en branche blandt mange, som kan få gavn af 3D print-teknologiens mange muligheder.

Hør Simon Klint Berg fortælle om, hvordan additive manufactoring kan anvendes i en iværksætteri-kontekst.

“Styrken i 3D-print ligger i at skabe værdi for brugeren” mener Jeremie Pierre Gay, der er uddannet ingeniør og stifter af Create it REAL – en virksomhed, som udvikler software til 3D printere.

3D print-udviklingen går stærkt, og udfordringen for alle iværksættere på området ligger ifølge Jeremie Pierre Gay i at følge med udviklingen og konstant tilføre mere værdi til de brugere, der i sidste ende sidder med produktet i hånden.

Hør Jeremie Pierre Gay fortælle om udfordringerne og mulighederne inden for 3D print-teknologien fra et forretningsperspektiv.

“Plast har en værdi. Og det er en ressource”

Aage Vestergaard Larsen er en dansk virksomhed, som genanvender plast. Den genanvendte plast omdannes til filament, som kan bruges til 3D print.

Virksomheden har genanvendt plast siden 1972, og de håber på i fremtiden at kunne producere filament af plastaffald fra almindelige husholdninger.

Hør Gitte Buk Larsen, Kreativ direktør for Aage Vestergaard Larsen, fortælle om virksomhedens arbejde og mål for fremtiden.

Gode råd til unge iværksættere

Som ny iværksætter kan man med fordel lade sig inspirere af andre iværksættere inden for samme område.

Vi har samlet tre eksperter inden for 3D print, som her deler ud af deres gode råd og erfaringer.

Kristian Krøyer, stifter af og direktør for den danske virksomhed Tons, opfordrer alle med iværksætterdrømme til at kaste sig ud i iværksætteriet og prøve sig frem.

Hans motto er enkelt: “Lad være med at snakke om det. Gør det”.

Læs artiklen med Kristian Krøyer fra Tons og få inspiration til at kaste dig ud i iværksætteriet.

Paul Nicholas forsker i arkitektur og teknologi på Det Kongelige Danske Akademi og underviser i kandidatuddannelsen ‘Computation in Architecture”. Han tror på, at fremtidens entreprenører og arkitekter frem for alt skal turde være eventyrlystne.

Læs artiklen med Paul Nicholas, hvor han deler ud af sine tanker om samspillet mellem arkitektur, konstruktion og ny teknologi.

Jeremie Pierre Gay, der i dag er direktør i virksomheden Create It REAL, som designer software til 3D printere, har arbejdet med 3D print i mere end 20 år.

Et af hans bedste råd til unge iværksættere er at blive ved med at få gode idéer – og aldrig være bange for at dele ud af sine dem.

Læs artiklen med Jeremie Pierre Gay og bliv klogere på hans rejse med 3D print og de erfaringer, han har gjort sig undervejs.

Få mere inspiration omkring 3D print og AM-teknologi

  • Hos Project Breakthrough kan du læse mere om de muligheder og udfordringer, der er forbundet med 3D print. Project Breakthrough er et samarbejde mellem agenturet Volans og FN’s Global Compact-initiativ. Hjemmesiden er på engelsk.

Baggrund: Hvad er Additive Manufacturing, og hvad kan det bruges til?

OM DANSK AM HUB

Dansk AM Hub er Danmarks nationale samlingspunkt for Additive Manufacturing, hvis mål er at styrke dansk erhvervslivs konkurrenceevne ved at fremme brugen af Additive Manufacturing og 3D-print. Fokus er på små og mellemstore virksomheder og udvikling af nye forretningsmodeller, som kan føre til vækst, innovation og bæredygtige løsninger. Dansk AM Hub er initieret og udviklet af Industriens Fond.