AM Metal Bridge Denmark

En fælles indsats for udbredelsen af 3D metalprint i dansk industri

Mange danske producenter har allerede testet 3D print i metal og optimeret emner og produkter blandt andet en drone, en kameraholder og et værktøj til fremstilling af flamingo. Og dermed opdaget hvordan den nye produktionsteknologi har givet lavere vægt på produktet eller komponenten, bedre styrke, optimerede designs og hurtigere time-to-market.

Mød danske virksomheder, der har testet 3D metalprint: Airflight, Newtec, BEWI, High Precision Systems, BenBen, Serman & Tipsmark og KK Wind Solutions.

Dansk AM Hub har skabt initiativet AM Metal Bridge for at sikre, at endnu flere danske virksomheder får gavn af de mange muligheder og fordele ved additive manufacturing (AM). Initiativet er et samarbejde med Dansk Metal samt de organisationer, der ejer en metalprinter i Danmark og har til formål at udbrede 3D metalprint, hvor emner printes i eksempelvis stål, aluminium og titanium.

Gennem projektet kan danske små- og mellemstore virksomheder søge om at få dækket udgifterne til ét metalprint til en værdi af op til 70 procent af prisen (op til 25.000 kroner) på 3D printede emner i metal.

 

ANSØG HER

Vi prioriterer print ud fra følgende tre kriterier:

  1. Kommunikation: Kan vi fortælle om metalprintet på f.eks. vores sociale medier?
  2. Gevinst: Sparer metalprintet din virksomhed for tid og penge?
  3. Bæredygtighed: Er metalprintet med til at skabe impact/bæredygtighed f.eks. i form af materialereduktion, effektivitet mv.?

Dette skal være med til at sikre et stærkt samarbejde mellem danske metalprintseksperter og produktionsvirksomhederne.

”Vores ambition er at få flere danske producenter til at 3D metalprinte og give dem viden om, hvordan AM-teknologien kan skabe konkurrence- og bæredygtige gevinster i deres produktion og forretning, så vi skridt for skridt gør Danmark verdensførende i at anvende nye produktionsteknologier som for eksempel AM til en mere bæredygtig produktion. Dette samarbejde er en tværgående indsats for at støtte industrien og ikke mindst dansk konkurrenceevne og innovation”, siger Frank Rosengreen Lorenzen, direktør i Dansk AM Hub:

“Tiden er for alvor inde til, at danske produktionsvirksomheder får mulighed for at teste teknologien. Vi tror på, at det kræver, at vi holder innovationen og dialogen med eksperter på dansk jord, at vi koordinerer og udnytter de forskellige danske metalprintscentre og kort sagt bygger en digital metalbro i Danmark”.

 

Kontakt CTO Steffen Schmidt for yderligere spørgsmål til projektet eller ansøgningsprocessen.