FIM-teknologi forbedrer Quforas kontinens hjælpemiddel

I Qufora plejer de at sige, at de arbejder med et uforløst tabu. Virksomheden udvikler og sælger nemlig kontinens hjælpemidler som f.eks urinposer, urinkatetre og transanal irrigation, dvs. udskylning af tarmen med vand for at understøtte tarmens funktion. Og det er netop det sidste, som de gennem vores AM Hybrid projekt har produktudviklet gennem FIM.

Qufora hjælper nemlig de omkring 10 procent af befolkningen, som har problemer med afføringen, som de enten ikke kan holde på eller komme af med – og i den forbindelse oplever begrænsninger i hverdagen både privat, på arbejde og ved f.eks. idrætsudøvelse, fordi de er bange for uheld.

Produktudvikling med FIM-teknologi

Qufora er et produkt, som fører vand ind i tyktarmen via anus, og vandet stimulerer tarmen, så afføringen tømmes ud. I samarbejde med Krebs&Co. har Qufora udviklet på deres konussystem og den konus, der føres ind i endetarmen og transporterer vandet videre. I dag sælger Qufora konus til de fleste europæiske lande i et voksende marked.

 Qufora A/S er et  medical device firma, der startede op i 2006.  Siden har Qufora etableret sig som et hurtigt voksende og innovativt firma drevet af en relativt lav time-to-market, altså tid fra produktudvikling til at have produktet på markedet.

Det siger Qufora om:

Produkt: Vores opgave er at lave noget, som både er tiltalende og adresserer folks forbehold og problemstillinger, og derfor er faktorer som materiale, tykkelse og farve vigtige i vores produktudvikling. Med FIM er produktudviklingsfasen bedre, fordi vi hurtigere kan vise og teste produktet hos vores brugerne og tage bedre beslutninger fra vores stol i forhold til design og brugervenlighed. For os har FIM været et stort skridt fremad. Vi er begyndt at tænke teknologien ind som en del af vores produktudvikling, og i fremtiden vil det være en naturlig del af vores produktudviklingsfase. Det har været en vild oplevelse og faktisk en mindre revolution.
Tid: I tid har vi nok sparet mindst et halvt års projekttid i udviklingsfasen, fordi vi hurtigt har fået en prototype, som vi har kunnet teste på brugeren og rette til straks efter. Det er et dejligt værktøj, fordi vi får så meget information på så kort tid. Udviklingstiden er blevet markant mindre og tillader derfor flere iterationer i udviklingsfasen. Vi er imponerede over tidsbesparelsen, og teknologien ville få topkarakter, hvis vi selv have den til rådighed.
Økonomi: Ud over værdien i tid og time-to-marked har vi sparet i omegnen af 300.000 kroner på færre tilrettelser og færre ture til Kina, hvor vi tidligere har produktudviklet. Samtidig bruger vi cirka halvdelen i materiale i forhold til tidligere. For det her produkt betaler vi omkring 60-70 kroner per kilo, så hvis vi kan halvere materialeforbruget, er det mange penge.
Bæredygtighed: Den nye konus er både tyndere og i et mindre miljøbelastende materiale. Ved at optimere delene kan vi være med til at sænke materialeforbruget og -spild. Og desuden sparer vi også en del CO2 på den meget transport til og fra Kina. Men de helt store kvantespring kommer først, når vi får et blødt, bionedbrydeligt materiale. Teknologien understøtter, at det kvantespring bliver muligt.