Ny direktør i Dansk AM Hub

Ny direktør i Dansk AM Hub

Dansk AM Hub har ansat den 37-årige Frank Rosengreen Lorenzen som CEO.

Frank kommer fra KRING Innovation, hvor han som Partner har haft ansvaret for udvikling af nye forretningsmodeller baseret på innovativ teknologi, herunder netop Additive Manufacturing (AM).

Frank har gennem 13 år arbejdet med innovation, teknologi og strategi for både danske og internationale virksomheder og myndigheder. Det har han gennem ansættelser i konsulenthuse som fx PA Consulting Group eller Deloitte Consulting, men også gennem tre år i Bruxelles, hvor Frank udviklede og ledte innovationsprojekter finansieret af EU Kommissionen. Frank har de seneste to år udviklet og været ansvarlig for Dansk AM Hubs program, AM-generator, hvor over 40 danske SMV’er har fået udviklet og designet nye forretningsmodeller baseret på AM.

Frank Rosengreen Lorenzen erstatter Mads Kjøller Damkjær, der efter to i Dansk AM Hub, skal være Managing Director i Designit Danmark.

”Dansk AM Hub har med Mads ved roret fået en rigtig god start. Vi kan se, at anvendelsen af 3D print i Danmark er stigende, og Dansk AM Hub har med sine aktive virksomhedsprogrammer hjulpet mange danske virksomheder i gang med teknologien eller udvikling af forretningsmodeller omkring teknologien, ligesom danske aktører er blevet samlet i et øko-system omkring teknologien.”, siger Tue Mantoni, bestyrelsesformand i Dansk AM Hub, der samtidig byder Frank Rosengreen Lorenzen velkommen.

”Vi har haft en virkelig god proces med at finde den nye direktør i Dansk AM Hub. Der har været en utrolig stor og positiv interesse for at drive Dansk AM Hub. Ikke kun på kort sigt, men også i interessen for, hvor Dansk AM Hub skal fokusere i fremtiden. Med valget af Frank Rosengreen Lorenzen har vi fået en CEO, der er visionær og ambitiøs med kendskab til området og Dansk AM Hub, som er vant til at arbejde med virksomheders ideer og nye forretningsmodeller med ny teknologi som omdrejningspunkt. Jeg glæder mig til at arbejde sammen med Frank om at skabe vækst og innovation i de danske SMV’er”, siger Tue Mantoni.

Frank Rosengreen Lorenzen starter i Dansk AM hub i september og udtaler:

”Jeg glæder mig utroligt meget til at blive en del af Dansk AM Hub. Netop arbejdet med at løfte virksomhedernes og Danmarks niveau og digitalisere produktionen ser jeg som, ikke alene en utrolig vigtig og udfordrende opgave, men også som helt essentiel for vores internationale konkurrenceevne”.

Det er Industriens Fond, der har initieret og udviklet Dansk AM Hub, som er Danmarks nationale samlingspunkt for Additive Manufacturing. Dansk AM Hub har til formål at styrke dansk erhvervslivs konkurrenceevne ved at fremme brugen af Additive Manufacturing og 3D print. Fokus er på små og mellemstore virksomheder og udvikling af nye forretningsmodeller, som kan føre til vækst, innovation og bæredygtige løsninger.

Yderligere information og spørgsmål

Vibeke Agerdal Kristiansen, Kommunikationschef, Dansk AM Hub, vak@am-hub.dk, Tlf.: 28 11 47 45


W.E.F / AM Hub

W.E.F / AM Hub

Dansk AM Hub er netop udpeget som dansk Chapter af World Economic Forum som Advanced Manufacturing Hub.
Læs mere på: https://am-hub.dk/world-economic-forum2/


Break the Grid

Break the Grid

Buildings, infrastructure and cities across the globe are straining under the combined pressures of explosive population growth and a warming climate. A new research initiative, Break the Grid, explores how 3D printers can be made to move autonomously in order to meet these global challenges. Break the Grid is developed by GXN Innovation, the independent research company of renowned Danish architecture firm 3XN, in collaboration with The Danish AM Hub, Denmark’s platform for digital and additive manufacturing, and Copenhagen-based Map Architects. Through a series of mechanical and virtual hacks of existing 3D printers, the design partners envision faster, cheaper and more efficient methods of responding to urban, social and environmental change.

Break the Grid is part of the Danish AM Hub Moonshots initiative, which focuses on the power of design to create a better world. The project team identified three distinct scenarios for autonomous additive manufacturing, a crucial element of an imagined near future in which advances in robotics and machine learning have mobilized 3D printers to roam our natural and man-made environments, while solving pressing urban challenges.  The team used existing printing and sensing technology to create mobile mechanical prototypes of 3D printers. Based on these prototypes, the team explored virtual hacks for mobile printing on land, under water, and in the air.

“Freeing 3D printers to meet these challenges could be a revolution in the making,” explained Kasper Jensen, Founder of GXN.  “By enabling robots to crawl, swim, and fly, we can address pressing environmental threats around the world at lower cost and with greater efficiency.”

One global challenge that the proposal addresses is the current state of deterioration in our global infrastructure. Micro-cracks are a starting point for further damage to concrete infrastructure, as these cracks allow water and oxygen into the structure, leading to corrosion. The project team hypothesizes that 3D printers can be used to repair these micro-cracks using a porous filler mixed with the fungus Trichoderma Reesei, which promotes the formation of calcium carbonate. Autonomous hexapods, the proposal theorizes, would be able to wander the length of urban and remote concrete infrastructures, scanning for structural integrity and repairing the micro-cracks before they lead to greater damage.

A second global challenge addressed by the proposal is the increasingly damaging effect of climate change on coastal habitats. More than 10% of the world’s coastal populations live less than 10 meters above seal level, and are becoming more vulnerable to coastal storm surges and catastrophic tsunamis. Inspired by a specialized adhesive produced by oysters, researchers have developed synthetic glues with the same properties. GXN and its partners envision underwater 3D printing ROVs that would mix this glue with ocean floor sands, and create a wet-setting binder that would build artificial reef structures to protect the coasts and also provide vital habitats for marine life.

The third global challenge addressed is the significant heat and energy loss that results from aging high-rise buildings in major cities. Many existing facades require repair or better insulation to combat degradation and energy loss. Researchers are exploring how functionally graded materials could combine glass with high-performing polymers to provide new thermal insulation to old buildings. Break the Grid conceives of a drone-based printing system for identifying and filling thermal bridges in these older, high-rise buildings, allowing for efficient material-based solutions on a case by case basis, with lower investment requirements and minimal human interaction.

“Converging technologies are enabling new approaches to construction,” explained Mads Kjøller Damkjær, CEO of The Danish AM Hub Fund. “We hope to inspire the additive manufacturing industry to envision new possibilities, which will require combining design and technology to shift our values and our current ways of thinking.”

About Danish AM Hub

Danish AM Hub is a philanthropic foundation and Denmark’s new platform for additive manufacturing. The AM Hub seeks to bring together the Danish ecosystem to combine, change and advise on AM, with the aim of getting industry to see the multifaceted potential of the AM technology. Danish AM Hub is initiated by The Danish Industry Foundation.

AM Hub team – CEO: Mads Kjøller Damkjær; Project Manager: Lars Holmegaard; Communications: Vibeke Agerdal Kristiansen

About GXN Innovation

GXN innovation was established in 2007 as the independent research company of 3XN architects. GXN seeks to advance new approaches to environmentally beneficial design in all its diversity and across its material, technical and social dimensions. GXN combines behavior design, circular design and digital design to push the boundaries of architecture and enrich the lives of people and environments.

GXN team – Partner in charge: Kim Herforth Nielsen and Kasper Guldager Jensen; Project leader: Kåre Stokholm Poulsgaard; Specialist: Teodor Petrov

About MAP Architects

MAP Architects, based in Copenhagen, is active globally, engaged mostly with projects in challenging environments. The firm’s design work spans various scales and spheres of action, often challenging the status quo through inventiveness and a cross-disciplinary approach.

MAP Architects team – Founder: David A. Garcia

Break the Grid Pressemeddelse dansk

Billeder og illustrationer af Break the Grid


Begynder-guide til 3D print

Kom i gang med 3D print. 3D printing industry har lavet en guide, der forklarer 3D print og giver gode råd til at komme i gang.

Find guiden her: The Free Beginner’s Guide


Fra skrald til ressource - 7. klasser genbruger plast

Fra skrald til ressource – 7. klasser genbruger plast

På Risingskolen fik eleverne i 7. A plastikgenbrug helt tæt på kroppen, da ungdomsskolen UngOdense gav dem et mobilt laboratorie at lege med for en dag.

3D-printeren bygger et skilt med en tynd, hvid tråd. For blot et par timer siden var tråden plastikaffald i naturen. Nu er det en ressource, der kan bruges til at bygge andre ting. 3 D-printeren er endestationen i et mobilt plastiklaboratorie. I dag er den stillet til rådighed for eleverne i 7. A på Risingskolen, der med stor interesse lærer om genbrug af plastik. Manden bag maskinen, Anders Michelsen, er selv mødt op for at undervise børnene i laboratoriet.

– Eleverne lærer, at plastik kan være en ressource i stedet for affald, som vi skal genbruge mere, så den ikke slipper op. Derudover lærer de, hvor meget planter og dyr lider, når vi smider affald ud i naturen, siger Anders Michelsen, der er projektleder hos Halmhuset, der drives af ungdomsskolen UngOdense.

Han er uddannet blikkenslager og har selv bygget laboratoriet, som tager undervisningen ud af bøgerne og ind i virkeligheden.

– Når man får det i hænderne og arbejder med det, hænger det bare bedre fast. Jeg er rigtig glad for at se, at de er underholdt af laboratoriet, og at de kan forstå og snakke med om, hvad de laver, siger Anders Michelsen.

Laboratoriet fungerer ved, at eleverne samler og sorterer plastik fra naturen, som så nedbrydes til små stykker plastik i en granulator. Herefter smeltes plastikken ned og trækkes ud i en tråd, som en indbygget 3 D-printer kan bruge til at bygge små ting i plast.

Energien til laboratoriet kommer fra en vindmølle og nogle solceller, der er monteret på trailerens tag. Rækker de ikke, får maskinerne energi fra en generator, der kører på fritureolie.På traileren er der målere, der hele tiden viser, hvor meget energi der produceres og bruges – og hvor meget af den brugte energi, der er grøn.

Engagerede unge

En af eleverne, der eksperimenterer i laboratoriet, er Salam Mustapha på 13 år. Sammen med de andre elever startede hun skoledagen med at folde laboratoriet ud, hvorefter de fik et oplæg om det. Eleverne var selv ude at samle det skrald, som skal bruges i laboratoriets 3 D-printer.

– Det er meget inspirerende, siger Salam Mustapha om laboratoriet.

– Man får lyst til at samle skrald, så det ikke flyder rundt på jorden. Det er vigtigt, fordi vi også skal kunne give verden videre til den næste generation, så det går jo ikke, at vi ødelægger den nu, så den næste generation ikke kan leve i den, forklarer hun.

Det er første gang, at laboratoriet bliver taget i brug af skolebørn, og det lader til, at de tager det til sig.

– Det her er meget mere spændende, end hvis vi skulle læse om det på computeren. Det gør bare meget, at man kan se og prøve det, siger hun.

Bæredygtighed på hjul

Laboratoriet er bygget på en trailer, så den kan køres ud til eleverne. Forløbet hedder Plast Lab on Wheels, og det er et af flere forløb om bæredygtighed, som UngOdense tilbyder folkeskoleklasser i Odense Kommune. Selvom i dag er første gang, traileren tages i brug, har ungdomsskolen allerede oplevet stor interesse for det rullende laboratorie.

– Bare det, at vi har snakket om det, har fået folkeskoler til at spørge, om vi ikke kan komme ud til dem med traileren. Jeg tror, det bliver et helt vildt tilløbsstykke, fortæller viceungdomsskoleleder hos UngOdense, Erik Rasmussen.

Formand for Børn- og Ungeudvalget Susanne Crawley Larsen (R) mødte også op for at se traileren.

– Det er en anderledes lærebog, end hvad vi er vant til. Og så er den designet, så mange kan få glæde af den, fordi den kan køres rundt til skoler og dagtilbud, siger Susanne Crawley Larsen begejstret om traileren.

Selvom traileren også er populær uden for kommunegrænsen, understreger Susanne Crawley Larsen, at den i første omgang skal bruges af skolebørnene i Odense Kommune.

Læs mere her. 


Dansk AM Hubs direktør siger ja til nye udfordringer og fortsætter i Dansk AM Hubs bestyrelse

Dansk AM Hubs direktør siger ja til nye udfordringer og fortsætter i Dansk AM Hubs bestyrelse

Adm. direktør Mads Kjøller Damkjær har efter to års opbygning og drift af den filantropiske fond Dansk AM Hub sagt ja til nye udfordringer i Designit Danmark, hvor han skal være Managing Director. Mads Kjøller Damkjær stopper d. 31. august og kommer til at være en del af Dansk AM Hubs bestyrelse i fremtiden.

Det betyder, at Dansk AM Hub er i gang med at finde en ny direktør, der kan fremme danske virksomheders viden og brug af 3D print.

”Vi har nået utroligt meget på vores første to år i Dansk AM Hub. Udover at have etableret et kompetent team, er økosystemet indenfor 3D print bragt sammen og styrket markant, ligesom der er sat internationalt fokus på Danmark på området. Danske virksomheders brug af 3D print er steget i løbet af de seneste år, men vi er stadig langt efter udenlandske virksomheder, hvor teknologien bliver benyttet til at skabe helt nye forretningsmodeller, så der er stadig en stor opgave og rolle at spille for Dansk AM Hub. Bestyrelsen er derfor ved at finde den rigtige efterfølger, som skal sætte en retning for fondens virke fremadrettet i et af de mest spændende job indenfor teknologi, forretningsudvikling og fonde, som findes i Danmark. Vi ønsker Mads held og lykke med den nye position og glæder os over, at vi fortsætter samarbejdet i bestyrelsen”, siger bestyrelsesformand i Dansk AM Hub, Tue Mantoni.

Dansk AM Hub, der er initieret og udviklet af Industriens Fond, har til formål at fremme danske virksomheders konkurrenceevne gennem brugen af 3D print med et særligt fokus på små og mellemstore virksomheder og udvikling af nye forretningsmodeller, der kan føre til vækst, innovation og bæredygtige løsninger. Dansk AM Hub afholder hvert år i oktober måned en stor konference, hvor udenlandske og danske start-ups og etablerede virksomheder udveksler erfaring og lader sig inspirere. Dansk AM Hub annoncerede for kort tid siden et partnerskab med den tyske kapitalfond, AM Ventures, som udelukkende investerer i virksomheder med et potentiale for vækst og værdiskabelse gennem 3D print.

For yderligere oplysninger kontakt:

Vibeke Agerdal Kristiansen, Kommunikationschef, Dansk AM Hub, vak@am-hub.dk, Tlf.: 2811 4745


EM Fiberglas afprøver 3D print

EM Fiberglas afprøver 3D print

EM Fiberglas har deltaget i Dansk AM Hubs 3DP Try Out og lånt en 3D printer i en måned. Virksomheden i Hornsyld har cirka 100 medarbejdere og er leverandør til primært Vestas og Volkswagen i kompositløsninger.

De dele og komponenter EM Fiberglas laver, er typisk større end hvad man forbinder med 3D print. Alligevel ser de 3D print som en teknologi, der kan åbne nye muligheder, blandt andet i forhold til at kunne lave forme. Derfor har de printet en form til den mindste part, de laver – en komponent til vindmøller. Ved at gå ind i projektet har EM Fiberglas fået mulighed for at prøve en ide af om, at kunne lave forme og spare tid på udvikling. Og det er lykkedes at lave en form til en mindre part, som kan fungere.

”Kan vi lave et koncept som virker og som vi kan skalere op, så er der mange muligheder i det her”, fortæller Mads Jensen, Teknisk Chef hos EM Fiberglas og forsætter:

”Hvis vi selv kan lave de her overflader, så vi ikke er afhængige af en leverandør, så kan vi skære produktion af formene ned fra seks uger til tre uger. Det er et yderst nyttigt værktøj til at prøve design af for vores kunder, som fx Vestas”.

Det næste EM fiberglas skal i gang med er at finde ud af, om de kan 3D printe i større formater, op til 1kvm. Generelt er der mange ideer i gang i forhold til, hvad 3D print kan bruges til i virksomheden.

”En af de langsigtede ideer er også, at hvis fx en leverandør skal bruge en reservedel til en vindmølle, der er 10 år gammel, så vil man eventuelt kunne printe en form og lave 1-2 emner, så man altså kan genskabe forme på en nem måde. Det er et potentiale, der ligger i fremtiden for os”, fortæller Mads Jensen.

 


Dansk AM Hub vil hente udenlandsk kapital til danske start-up virksomheder inden for 3D print

Dansk AM Hub vil hente udenlandsk kapital til danske start-up virksomheder inden for 3D print

Et nyt initiativ fra Dansk AM Hub skal sikre investeringer til danske virksomheder, der arbejder med 3D print. Det sker som et led i et partnerskab mellem Dansk AM Hub og den tyske investeringsvirksomhed AM Ventures.

Samarbejdet mellem Dansk AM Hub og AM Ventures giver mulighed for, at danske start-up virksomheder kan hente international kapital. Det gælder mindre virksomheder, der arbejder med software, hardware, materiale eller applikationer med 3D print /additive manufacturing.

 

”Vores partnerskab med AM Ventures er i høj grad med til at øge mulighederne for danske virksomheder – ikke kun for at vækste i Danmark, men også for at entrere det globale marked, fordi vi kan matche dem med internationale kapitalstærke aktører, siger Mads Kjøller Damkjær, CEO i Dansk AM Hub.

Han håber på stor interesse fra danske start-ups, der beskæftiger sig med 3D print.

Igennem de sidste år er Danmark blevet en vigtig del af 3D print verdenskortet, og Dansk AM Hub, der er sat i verden for at fremme brugen af 3D print og additive manufacturing hos danske SMV’er, håber med initiativet, at Danmark kan styrkes endnu mere på området.

AM Ventures har skabt et økosystem af bæredygtige strategiske investeringer og et stærkt partnernetværk. Økosystemet består af bl.a. hardware-, software- og materialevirksomheder samt forskellige partnerskaber med større virksomheder.

”Danske virksomheder er kendt for at være gode til at udvikle nye og ofte bæredygtige løsninger. Vi ser frem til at samarbejde med Dansk AM Hub, og møde nogle nye og spændende virksomheder og få nye ideer bragt i spil, som forhåbentlig kan vokse”, fortæller Arno Held, Chief Venture Officer i AM Ventures.

AM Ventures’ investeringer inkluderer blandt andet softwarevirksomheden, 3YOURMIND, DyeMansion og Exmet AB.

Start-up virksomheder der er interesseret i at pitche deres ide kan kontakte Dansk AM Hub, der også inviterer til en hel dag med mulighed for at pitche ideer og blive koblet med investorer den 22. oktober i København. Ligeledes er det muligt at møde AM Ventures til Dansk AM Hubs årlige konference – AM Summit den 23. oktober på Docken i København.

 

Om Dansk AM Hub:

Dansk AM Hub er Danmarks nationale samlingspunkt for Additive Manufacturing. Vores mål er at styrke dansk erhvervslivs konkurrenceevne ved at fremme brugen af Additive Manufacturing og 3D print. Vores fokus er på små og mellemstore virksomheder og udvikling af nye forretningsmodeller, som kan føre til vækst, innovation og bæredygtige løsninger.

Dansk AM Hub er initieret og udviklet af Industriens Fond.

 

Om AM Ventures:

AM Ventures (advanced manufacturing ventures) er verdens ledende investorer indenfor feltet af industriel 3D print og additive manufacturing. Virksomheder besidder dybdegående teknologi know-how og tilbyder unik adgang til produktionsteknologi, eksperter og finansielle muligheder.

  

Yderligere info og kontakt:

Dansk AM Hub: Vibeke Agerdal Kristiansen, Kommunikationschef, tlf.: +45 28114745, vak@am-hub.dk

AM Ventures: Philip Schultheiß, Investment Manager, No: +49 152 53024223, philip.schultheiss@amventures.com, www.amventures.com/apply

Billeder kan hentes på: https://am-hub.dk/presseinformation/


3D print dannede grundlag til millionforretning

3D print dannede grundlag til millionforretning

Monoqool havde eksisteret i ca. fem år, da de stod overfor en skillevej. De var tæt på konkurs og havde en sidste chance for at redde firmaet. De skulle på messe i Paris og de eneste briller, de kunne nå at få produceret, var nogle 3D printede. Det lykkedes at få en hel kollektion klar til messen, og enkelte markeder reagerede positivt på de 3D printede briller. Det blev startskuddet til en omlægning af hele produktionen til 3D print. På den måde gik Monoqool i gang med at producere i 3D print af nød, men samtidig var det det, der fik dem op til overfladen igen og grundlagde en sund forretning. I dag er alle Monoqools briller 3D printet og sælges i flere end 1000 optikere i hele verden, men med USA, Kina og Tyskland som de største markeder.

 

Vejen til succes med 3D print

I dag bliver 3D print primært brugt til at producere prototyper og i mindre grad til slutprodukter. Monoqool har eksperimenteret meget for at opbygge deres viden og kompetencer løbende.

”Der er meget viden om 3D print til prototyper, men ikke så meget til produktion. Og når du skal lave noget, der skal sidde på ansigtet af folk i 16 timer i døgnet i måske 4-5 år, så er det nogle helt andre krav, der stilles, end de til prototyper”, fortæller Allan Petersen, ejer af Monoqool. Det er lykkedes for Monoqool at producere briller, der lever op til de krav. De har bl.a. haft nogle velvillige partnere, der har været med til at opbygge viden. I dag er det meget nemmere, fordi der allerede er opbygget meget viden på de fem år.

 

Mange fordele

Ifølge Allan Petersen er der mange fordele ved produktion med 3D print. Med 3D print får man lov til at eksperimentere. Nye ideer kan afprøves hurtigt, fordi udviklingstiden er langt kortere end ved traditionel produktion.

”Med traditionelle prototyper venter du en måned eller to, før du har dine prototyper, og hvis der er rettelser, så venter du en måned mere, så momentum går ligesom ud af dit udviklingsprojekt. Men med 3D print er dine protyper klar på én til to dage. Det går utrolig hurtigt. Til udvikling findes der ikke noget bedre end 3D print” siger Allan Petersen.

Fuld produktion med 3D print

Allan Petersen fortæller, at der er mange fordele ved produktion med 3D print. En af fordelene er designfrihed. Hvis du kan tegne det, kan du printe det. Monoqool har eksempelvis lavet deres briller helt uden skruer. Det kan kun lade sig gøre med 3D print.

”De frihedsgrader vi får er uvurderlige. Det er innovation” siger Allan Petersen.

En anden fordel er, at der ingen begrænsninger er på hvor små mængder, du kan producere. Du kan lave det, du har brug for. 1, 2 eller 30 stk. – hvor man med traditionel produktion af briller typisk vil skulle bestille 300 af en facon. Men det er ikke kun mængden, der adskiller sig. Også tiden spiller en afgørende faktor. Ikke kun ved protyper, men også ved færdig produktion. Konventionel udvikling og produktion tager typisk op til 12 måneder fra udvikling til færdig kollektion. Med 3D print har Monoqool kunne gøre det på en måned – og endda med 60 forskellige brillevarianter. Det betyder, at de kan aflæse trends i markedet og reagere lynhurtigt.

”Vi havde en efterårskollektion, som vi startede med at producere den 9. november, og den 17. december lå hele kollektionen klar i 60 varianter. Traditionelt havde det taget 6-12 måneder”.

”Når vi laver 3D print-produktion laver vi måske 100-200 briller af gangen, men i det batch kan vi have 10 af en variant og 10 af en anden. Det giver en fantastisk fleksibilitet. Det vender hele logistikken om og giver enorme fordele”.

”Kort sagt ændrer det hele ens mindset”, fortæller Allan Petersen.

Det ændrede mindset skal også bruges, når man ser på økonomien, hvor man skal lave regnestykket anderledes end man plejer. ”Omkostningen ved 3D print er nemlig overraskende høje”, fortæller Allan Petersen og uddyber:

”Tidligere producerede vi i Japan, men der skulle vi producere et stort antal. Det betød, at vi endte med et lager af meget dyre briller, som ikke kunne bruges. Med AM/ 3D print er omkostningen i første omgang højere, men du kan lave præcis det antal, du skal bruge. Det betyder, at man ikke ender op med et lager, der måske skal smides ud. Og det er god økonomi, og så er det samtidig også langt mere bæredygtigt”.

Bæredygtighedsaspektet ligger i flere lag. Du bruger kun det materiale, der er med i brillen. Du kan lave just-in-time produktion. Du laver kun det, du har brug for og har ingen materialespild. Dermed er der masser af miljømæssige fordele. Produktion med AM/3D print har også betydet, at Monoqool nu producerer deres briller på dansk jord i stedet for japansk. Hvis det er en tendens der udbredes, vil vi kunne flytte arbejdspladser fra f.eks. Asien tilbage til Danmark eller Europa.

”Jeg tror, at 3D print får produktion tilbage til Europa. Tæt på hvor vi er. Det giver nogle fordele ved udvikling og produktion, at du fx kan køre derhen og få rettet nogle specifikke fejl, så generelt er det egentlig bare at komme i gang og få testet teknologien af”, siger Allan Petersen.

Læs også om Monoqools deltagelse i AM Sustain: 3D print har altid været en integreret del af vores produkt

Om Monoqool

  • Monoqool er etableret i 2008
  • I 2013 lancerede Monoqool som nogle af de første i verden 3D printede briller.
  • I dag er alle Monoqools briller 3D printet.
  • Monoqools briller sælges i mere end 1000 optikerforretninger verden over.
  • 95 % af salget er eksport og de største markeder er USA, Kina og Tyskland.
  • I 2017 steg omsætningen 30 % og udgør et to-cifret millionbeløb.
  • Monoqool har vundet German Design Award 2018 og er udnævnt som Gazelle virksomhed af Børsen i 2018.
  • Monoqools briller produceres hos Damvig Develop i Taastrup.


IKEA lancerer ThisAbles

Ikeas præsenterer ThisAbles

På AM Summit 2018 præsenterede IKEA en vision, som nu er blevet til virkelighed med ThisAbles. Ikea har ønsket at gøre deres produkter mere brugervenlige for folk med handicap, og derfor tilbyder ThisAbles 13 forskellige produkter, der fungerer som hacks til eksisterende ikea-produkter. Alle designs er tilgængelige som gratis skemaer, der kan 3D-printes  overalt i verden og forenkle brugen af Ikeas møbler til personer med funktionsnedsættelse.

Læs mere om ThisAbles her