Dansk AM Hub byder Digital Hub Denmark velkommen

Digital Hub Denmark har netop fået etableret deres bestyrelse og er dermed skudt i gang. Dansk AM Hub byder Digital Hub Denmark velkommen i mere en forstand, da de to hubs skal dele kontor i den gamle kapselfabrik i Valby, hvor Dansk AM Hub netop har etableret sig.

”Vi ser frem til at få selskab af Digital Hub Denmark, da der er en masse synergi i mellem deres formål om gøre Danmark til et af de førende digitale vækstmiljøer i Europa indenfor kunstig intelligens, Big Data og Internet of Things, og med vores formål om, at højne danske virksomheders konkurrenceevne ved at fremme brugen af additive manufacturing og 3D print, nationalt såvel som internationalt”, siger Mads Kjøller Damkjær, CEO i Dansk AM Hub.

Additiv Manufacturing (AM)/3D print er digital fremstilling af fysiske produkter. Den produktionsform giver en række nye muligheder for fremstilling indenfor stort set alle brancher, og udviklingen går stærkt indenfor både 3D print, kunstig intelligens, Big Data og Internet og Things. Derfor giver det god mening, at etablere et tæt samarbejde mellem Dansk AM Hub og Digital Hub Denmark med det fælles formål at sikre Danmarks konkurrenceevne og brug af nye teknologier.

CEO i Dansk AM Hub, Mads Kjøller Damkjær tilføjer; ”Vi ser frem til et godt samarbejde med Digital Hub Denmark de kommende år for at give danske virksomheder et ekstra digitalt lag ovenpå deres forretning, så vi sikrer en øget konkurrencekraft for virksomhederne”.

Dansk AM Hub er initieret og udviklet af Industriens Fond. En lang række kernepartnere har været med til at definere behovet for at AM på dagsordnen hos de danske små og mellemstore virksomheder, bestående af Force Technology, Teknologisk Institut, DI, Syddansk Universitet, DTU, CBS, DAMRC, Mercantec, KEA og Erhvervsstyrelsen har identificeret behovet.

Læs mere om Digital Hub Denmark her:

https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse?publisherId=5540552&releaseId=12794880

https://am-hub.dk/regeringens-nye-digitale-vaekstinitiativ-vil-skabe-synergi-med-am-hub/