Additive Manufacturing er ikke en printer – det er en strategi

Additive Manufacturing giver så mange muligheder for danske fremstillingsvirksomheder, at det ikke længere ”bare” er en printer – men er strategi, som helt grundlæggende kan det forandre produktet, værdikæden eller begge ting samtidig.

Der er mange danske produktionsvirksomheder, der har taget AM til sig ift. værktøjer og prototyper, men der er stadig meget uforløst potentiale, som produktionsvirksomheder kan høste. For eksempel ved at lave mere skræddersyede produkter, der også kan være mere bæredygtige. Endvidere kan der tænkes i værdikæde-ændringer, f.eks. hvor produktion trækkes hjem og udvikles i samarbejde med avanceret teknologier som AM eller hvor produktion foregår på stedet og ude hos kunden.

Vejen for danske fremstillingsvirksomheder er at gennemføre små eksperimenter f.eks. med skræddersyede produkter eller distribueret produktion og derfra skabe så stærk værdi, at det berettiger til en helt ny forretningsmodel. Vi skal have AM ud af trendrapporterne og arbejde med det aktivt og systematisk, så vi lærer af konkrete erfaringer og kan indarbejde disse i nye strategiske beslutninger.

Denne mini-guide har til formål at hjælpe dig, der gerne vil i gang med at bygge en AM-forretningsmodel.

Download guiden her

Mini-guiden henvender sig til dig, der har set mulighederne med AM, men er usikker på, hvordan de første strategiske skridt kan iværksættes. Erfaringerne, værktøjerne og cases der indgår er udarbejdet som led i Dansk AM Hubs programmer AM-generator, hvor over 40 danske fremstillingsvirksomheder har deltaget i forløb med et formål om at bygge nye forretningsmodeller.

I vores casearkiv kan du læse de forskellige cases samt finde inspiration i mange flere.

Kontakt os endelig, såfremt du har brug for sparring, råd og vejledning – vi bidrager gerne med hjælp og et eventuelt besøg om dine muligheder og potentialet for din virksomhed.