Print fremtiden

Af Mads Kjøller Damkjær, CEO, Dansk AM Hub. 

Klummen er bragt i MandagMorgen den 6. august 2018

3D-print vil åbne for mere fleksibel, effektiv og miljøvenlige produktion, men danske virksomheder er langt fra at have implementeret teknologien. Er det manglende viden? Er det en træg fremstillingsindustri? Eller skyldes det, at 3D-print fået ry for at være noget, ingeniører printer på hobbybasis hjemme i kælderen?

Hvis det første, du tænker på, når jeg nævner 3D-print, er lyserøde dinosaurusser og dårlig plastkvalitet, så er der grund til at læse med her. Der er nemlig utrolig langt fra de små desktopprintere, der spytter diverse små og sjove plastikfigurer, til det, 3D-print virkelig kan i dag.

Avanceret 3D-print spænder over vidt forskellige materialer, brancher og størrelsesforhold.

3D-print kan skabe huse i beton. Mange steder i verden printes der nu de første huse. I Danmark har virksomheden 3D Printhuset m.fl. bygget Europas første 3D-printede hus i Nordhavn i København.

3D-print er også personligt tilpassede høreapparater fra Widex og brillestel fra Monoqool, der begge er danske virksomheder. I sundhedssektoren er man i fuld gang med at udforske potentialet i 3D-print på grund af muligheden for at producere 100 pct. tilpassede produkter i små mængder. Det kan være alt fra vitaminpiller og medicin til højt specialiserede proteser og organiske print, hvor man kan scanne en persons arm, næse, øre eller lignende og lave individuelt tilpassede modeller.

Også bilindustrien kigger på 3D-print. En af mulighederne er at reducere lageret for reservedele, hvis man kan printe dem lokalt på værkstedet, så man ikke skal have en af hver reservedel ‘hjemme’ til hver bilmodel.

I Formel 1 bruger bilkonstruktørerne 3D-print til at skabe komplekse strukturer, der optimerer forholdet mellem styrke og vægt, og som ville være nærmest umulige at fremstille med traditionelle metoder.

Tilsvarende bruger Airbus og Boeing 3D-print til at reducere vægten på deres fly, så man sparer brændstof til glæde for både økonomi og klima. Et eksempel fra Airbus er en skillevæg på flyet, skabt med såkaldt Generative design. Den interne struktur i væggen ligner nærmest blodårer eller en trækrone. Det er komplekse former, men det er enkelt at fremstille, når man printer.

Den hollandske virksomhed Mx3D’s syv meter lange metalprintede bro i Amsterdam, er også blevet til ved, at computeren selv undervejs har konstrueret den mest holdbare konstruktion, som to printere har skabt fra hver sin side af bredden. Danske Force Technology er rådgivere på projektet. Ved at anvende 3D-print kan man indlejre kroge og andre elementer, der normalt ville skulle svejses, men nu kan laves i et optimeret stykke med den fordel, at der ikke er svejseled, som giver risiko for brud.

3D-print kan grundlæggende ændre virksomheders forretningsmodel. Fremstillingsvirksomheder kan effektivisere produktionen og reducere lageromkostninger, samt mindske behovet for reservedele. Man kan optimere design og kvalitet, producere lokalt og reducere behovet for globale distributions- og forsyningskæder.

Et eksempel på dette er servicekonceptet 3D Hubs – en slags Airbnb for 3D-printere med flere end en million printere over hele kloden forbundet i et netværk. Har man behov for at få printet en genstand ud et sted, uploader man sit design til den nærmeste printer i netværket, der kan opfylde ens kravspecifikationer. Som på Airbnb er der et vidt spænd af udbydere; fra amatører med en hobbyprinter derhjemme til fuldt professionelle fabrikker. 3D Hubs har verificerede standarder, så man er sikker på, at kvaliteten er i orden.

3D-print – eller Additive Manufacturing, som det også ofte kaldes – er blandt de hurtigst voksende teknologier. I 2017 var der en samlet vækst i industrien globalt på 21 pct., svarende til en værdi på 7.336 milliarder dollars. Og alene det seneste år er der sket en stigning på 80 pct. i antallet af solgte metalprintere. Det viser Wohlers Report 2018 – en årlig rapport, der omhandler udviklingen inden for 3D-print og Additive Manufacturing set med globale briller.

Kort sagt: Der er en kæmpe industri under voldsom opblomstring, som rummer alle de muligheder for digital, fleksibel og miljøvenlig fremstilling, som Danmark har brug for og skal leve af i fremtiden.

Men Danmark er ikke helt med på vognen endnu. Det skal der laves om på, hvis dansk industri fremover skal kunne hævde sig i kraft af specialiserede og tilpassede produkter, digital fremstilling, reduktion af ressourceforbrug og transport af varer m.m.

Så danske virksomheder; glem de lyserøde plastikdinosaurusser og kig på jeres produktion, prototyper og de produkter og services, I endnu ikke har lavet, og tænk verdens hurtigst voksende teknologi med ind i planlægningen af jeres næste gode idé.

Læs i artiklen Mandag Morgen