World Economic Forum (WEF) har i marts 2022 udgivet en rapport der præsenterer Global Network of Advanced Manufacturing Hubs – der består af 13 forskellige fremstillings økosystemer fra hele verden – og deres arbejde i 2021.

Global Network of Advanced Manufacturing er et fællesskab af fællesskaber, der repræsenterer industriøkosystemer, som har fokus på at løse de største problemer, som fremstillings- og værdikæderne står over for – fra hurtig teknologitransformation og forsyningskædeforstyrrelser udløst af den fjerde industrielle revolution.

I rapporten fremhæves Dansk AM Hubs store fokus på bæredygtighed i særdeleshed til sammenligning med andre Hubs, hvor vi med fokus på bæredygtig produktion i den danske fremstillingsindustri ved brug af AM teknologi, håber på at kunne inspirere andre i det globale netværk. I rapporten fremgår det derudover, at Dansk AM Hub har været med til at udvikle den første fuldtids 3D-printuddannelse i Danmark og at vores to nye projekter DfAM og AM Fikstur er igangsat med fokus på at styrke et økosystem for bæredygtig, decentral produktudvikling og produktion, der er skalerbar og transformativ, såvel som et fokus på at udbrede og øge viden og erfaring med brug af 3D-print til fiksturer.

Dette globale netværk af Hubs kan hjælpe interessenter over hele verden med at opbygge nye forbindelser og forståelser, der kan transformere usikkerhed og skrøbelighed til bæredygtig modstandskraft. Derudover bliver det muligt for regionale fremstillings økosystemer at dele deres bedste praksisser på globalt plan. Derfra er potentialet næsten uendeligt, da Hubs på tværs af netværket begynder at indgå samarbejder for at løse fælles udfordringer og fremskynde forandringer. På den måde giver netværket også en stemme til lokale produktionsfællesskaber, der herigennem kan nå ud til et globalt publikum.

 

Læs hele Dansk AM Hubs bidrag til rapporten fra World Economic Forum her.