Du kan blive kørt direkte til døren på AM Summit 2024, Skandinaviens største konference på additive manufacturing/industriel 3D-print.

For i samarbejde med Center for Industri, Erhvervshus Nord og IBA Nexttech arrangerer Dansk AM Hub bustransport for virksomheder og AM-interesserede fra Jylland og Fyn.

”Vi skal sammen blive endnu bedre til at udnytte mulighederne i AM. På AM Summit 2024 gør vi netop det. Her får gæsterne den nyeste viden på området og unikke muligheder for at netværke med førende forskere og virksomheder,” siger Frank Rosengreen Lorenzen, CEO i Dansk AM Hub.

AM Summit finder i år sted 24. oktober i Øksnehallen i København.

Igen i år samler Dansk AM Hub tænkere, praktikere og producenter i keynotes, breakout-sessioner og netværk, der giver indsigt i dansk produktion og startups. Her vil mere end 60 udstillere vil vise førende løsninger inden for industriel 3D-print. Løsninger, der kan hjælpe og inspirere gæsterne på Summit.

Derudover vil gæsterne kunne se og ikke mindst smage på fremtidens muligheder og perspektiver i additive manufacturing. Blandt andet vil Revo Foods præsentere deres 3D-printede laks, der har potentialet til at disrupte hele fødevarebranchen, mens Print A Drink serverer printede forfriskninger.

Prisen for det hele – billet til AM Summit 2024, transport og morgenmad – er 375 kroner.

Tilmeld dig her.

Program 

4:30 – afgang fra Th. Sauersvej Aalborg

5:45 – afgang fra OK Tanken Tilst/Aarhus

6:45 – afgang Middelfart v. Samkørsel Fyn (Burgerking ved Jyllandsvej)

7:00-9:00 – faglige oplæg i bussen

9:30 – ankomst til Øksnehallen

9:30-16:00 – AM SUMMIT 2024

16:00 – afgang Øksnehallen

18:30 – ankomst Middelfart

19:30 – ankomst OK Tanken Tilst/Aarhus

20:45 – ankomst Th. Sauersvej Aalborg

Moderator: Poul E. Mortensen, Business Development Manager, Center for Industri.

Ændringer kan forekomme.