AM Inspire: Kom godt i gang med 3D print

I 2017 sparede Danfoss mere end 400.000 Euro på at 3D-printe. De har givet deres erfaringer videre til Johs. Pedersen, der nu vil se på, hvor 3D-print kan give værdi i virksomheden, der fremstiller reservedele til blandt andre Porsche og VW.

Danfoss Drives har inspireret den mindre virksomhed Johs. Pedersen til at komme i gang med 3D-print. Det er sket gennem Dansk AM Hubs virksomhedsprogram: AM Inspire, der er et inspirationsforløb til danske SMV’er, der er nysgerrige på, hvordan 3D print med fordel kan bruges i produktionen.

AM Inspire er i al sin enkelthed et forløb med to sparringsmøder mellem en produktionsvirksomhed og en inspirator, der kommer fra en virksomhed, der er kommet i gang med at bruge 3D print.

Johs. Pedersen, der fremstiller reservedele til klassiske biler som Porsche og VW, har gennemgået forløbet sammen med Danfoss Drives, der er så godt i gang med 3D print, at de i 2017 sparede mindst 400.000 Euro på selv at 3D-printe. Johs. Pedersen har nu en stor forventning om, at 3D-print skal reducere deres ”time to market” væsentligt.

Se med i videoen her og hør om både Danfoss og Johs.Pedersens erfaringer og forventninger til 3D print.