The Finnish Additive Manufacturing Ecosystem (FAME) og AM Summit, organiseret af Danish AM Hub, er glade for at kunne annoncere et partnerskab.

AM Summit, der bliver afholdt i København, er den største og førende konference i Norden dedikeret til Additive Manufacturing. Hvert år tiltrækker konferencen brancheeksperter, innovatører og pionerer fra hele verden. Summit fungerer derfor som en vigtig platform for netværk, vidensdeling og udforskning af de nyeste teknologier inden for Additive Manufacturing.

”Samarbejdet med Danish AM Hub har været fremragende og ligetil,” siger Eetu Holstein, Ecosystem Lead hos FAME.

”Vi er forpligtet til at styrke vores samarbejde på tværs af Norden, og dette partnerskab er en praktisk måde at fremme Additive Manufacturing i regionen. Gennem dette samarbejde er vi også bedre positioneret til at vise, at Nordens kvaliteter på området.”

Frank Rosengreen Lorenzen, CEO hos Danish AM Hub, er enig og tilføjer:

”Stærke alliancer mellem lande og organisationer er afgørende for at fremme bæredygtighedsdagsordenen og gøre den til en topprioritet for alle industrier, hvilket er vores hovedformål. Vi er begejstrede for dette vigtige samarbejde med FAME.”

Styrkede samarbejdet i Tyskland

Samarbejdet mellem FAME og Danish AM Hub begyndte i 2023, da FAME først deltog i AM Summit 2023. Partnerskabet blev yderligere styrket ved Formnext 2023 med den succesfulde etablering af den Nordiske Pavillon.

Samarbejdet peger ind i at fremme Additive Manufacturing som et bæredygtigt valg for fremstillingsindustrien.

”Fremstillingsindustrierne i både Finland og Danmark er førende inden for bæredygtige fremstillingspraksisser. Dette samarbejde forbedrer ikke kun vores kapaciteter inden for bæredygtig Additive Manufacturing, men sætter også en international standard for andre at følge,” tilføjede Holstein.

AM Summit finder sted den 24. oktober i Øksnehallen i København.

OM FAME

The Finnish Additive Manufacturing Ecosystem (FAME) blev etableret i 2020 med målet om at skabe et professionelt faciliteret og forretningsdrevet fællesskab omkring Additive Manufacturing.

FAME forener de finske interessenter på området. I dag har FAME over 50 partnere fra hele værdikæden af additive manufacturing. Blandt partnerne er Finlands førende virksomheder på AM-området.