Produktionsvirksomheder printer sig til bedre produkter – kom og hør hvordan

Med nye teknologier kan produktionsvirksomheder lave lettere produkter og bruge færre ressourcer.

Vær med når Industriens Fond byder på viden til vækst den 9. juni 2022 og sætter særligt fokus på design, nye fremstillingsmetoder og bæredygtig produktion.

Markedet stiller hele tiden større krav til bæredygtighed. Flere kunder kræver klimafokus, investorer efterlyser handling og ny lovgivning gør det dyrere at forurene.

For at bevare en stærk position på den globale scene, skal danske virksomheder derfor producere mere bæredygtigt, og den udfordring vil Industriens Fond og Dansk AM Hub være med til at løse gennem teknologi og ny viden til vækst.

 

Viden og netværk – kom og vær med

Den 9. juni 2022 inviterer vi til halvanden times videns- og netværksarrangement om design, produktion og bæredygtighed.

Arrangementet henvender sig især til produktionsvirksomheder, produktionseksperter og folk med interesse for bæredygtig produktion – men alle er velkomne.

Vi kommer til at drøfte flere forskellige emner, tematikker og muligheder i løbet af arrangementet, men kommer primært til at kredse om spørgsmålet:

Hvordan designer, udvikler og producerer vi bedre produkter,

samtidigt med at vi reducerer materialeforbruget, mængden af spild og den samlede CO2-udledning?

 

I løbet af arrangementet præsenteres en række konkrete værktøjer inden for blandt andet generativt design, topologioptimering og industriel 3D-print og additive manufacturing.

Derudover får vi besøg af tre førende produktionsvirksomheder – Airbus, Danfoss og Ceramic Speed – og førstnævnte kommer blandt andet til at løfte sløret for, hvordan de arbejder med generativt design og additive manufacturing for at skabe en mere bæredygtig forretning.

Afslutningsvist vil Dansk AM Hub fremvise konkrete projekter og initiativer, som danske produktionsvirksomheder kan bruge til at komme i gang med at designe og producere mere bæredygtigt via 3D-print og andre additive fremstillingsmetoder.

 

Tilmeld dig her

Kom og vær med, når vi stiller skarpt på design og bæredygtig produktion. Sidste frist for tilmelding er den 8. juni 2022 klokken 12:00.