Analyse: Additive Manufacturing sparer penge, tid og CO2

Dansk AM Hub har sammen med Deloitte designet og udført programmet AM Sustain. Programmet har fokus på innovation og udvikle bæredygtige løsninger til små- og mellemstore danske virksomheder med 3D print som omdrejningspunkt. Missionen med programmet er at få accelereret adoptionen af 3D print teknologien og dets aktive brug i den grønne omstilling. Det er derfor initiativets ambition at tænke teknologien strategisk ind i forretningen, og at denne er direkte linket til bæredygtighed.

 

Med hjælp fra Deloitte er der blevet udviklet en detaljeret livscyklus analyse af processen, som viser særdeles positive effekter. Eksempelvis viste det sig, at Freeform Injection Molding i et gennemsnitligt udviklingsprojekt kan bidrage til en besparelse på mere end 725.000 kr., 1.520 mandetimer og mere end 1.500 kg CO2-ækvivalenter baseret på casen. I forhold til konventionelle fremstillingsmetoder viser det, at CO2-emissionerne er reduceret med 75%, mens der er skåret helt op til 88% af omkostninger og tid.

“Vi er stolte af nu for første gange at dokumentere kunne konkret bevise og konkretisere de grønne og positive effekter 3D print kan have – hvis brugt korrekt – hos danske produktionsvirksomheder. Produktionsvirksomheder bruger de metoder og værktøj, der giver den bedste fordel – men vi skal også spare materiale, tid og transport”, siger direktør i Dansk AM Hub, Frank Rosengreen Lorenzen:

“3D print er et værktøj i en mission om at producere grønnere i fremtiden – om at skabe et mere bæredygtigt produktionssystem – og Danmark har muligheden for at blive verdensmestre på det område. Udfordringen er, at der mangler data og dokumentation, men analysen og resultaterne her er et første skridt i den rigtige retning og taler et tydeligt sprog. Vi håber, at det kan inspirere og få endnu flere virksomheder til at kigge i denne retning i fremtiden”.

 

I forbindelse med rapporten afholdt AddiFab et seminar/webinar, hvor resultaterne blev diskuteret med indlæg fra:

  • Frank Rosengreen Lorenzen, direktør i Dansk AM Hub
  • Thomas Drustrup, direktør i Plastindustrien
  • Lasse Staal, direktør i AddiFab
  • Martin Friis Mikkelsen, direktør i Saxocon
  • Mads Kragh, direktør for Erhvervshus Sjælland

 

Programmet har i år blandt andet bestået af et samarbejde i mellem den danske teknologi virksomhed, Addifab, og Region Sjælland med deres nye produkt, Quickfact. Ved hjælp af AddiFabs teknologi, Freeform Injection Molding, har Region Sjælland udviklet et nyt produkt til udtagning af patienters afføring. Et produkt som ikke ville være blevet færdiggjort uden brug af FIM-teknologi, da det ville være for dyrt og tidskrævende at udvikle. Igennem AM Sustain programmet satte vi os for at bruge Quickfact som en case og analysere de miljømæssige konsekvenser af at bruge 3D print og FIM i udviklingsfasen.

Læs mere om vores program AM Hybrid og bliv klogere på de enkelte cases her.

 

Læs rapporten her.

 

Hvis du har spørgsmål eller vil høre mere, kan du kontakte projektleder Søren Kølle Hansen på skh@am-hub.dk eller tlf. +45 60 38 84 30 – lad os hjælpe dig med at opleve fordelene ved 3D print.