Hybridfremstilling skal sætte skub i produktudvikling!

Produktudviklingsfasen skal innoveres, effektiveres og optimeres ved hjælp af hybridfremstilling sammen med danske produktionsvirksomheder

Endnu en gang løber Dansk AM Hub’s initiativ AM Hybrid over stablen.

Denne gang er der endnu større fokus på samarbejde og nytænkning med målet om at skabe en endnu stærkere produktudviklingsfase hos danske virksomheder. Med en projektkonstellation bestående af Dansk AM Hub, Krebs & Co og DaVinci skal en række af danske produktionsvirksomheder prøve kræfter med hybridfremstilling, hvor man kombinerer sprøjtestøbning og 3D print. Projektet vil have høj fokus på vidensdeling samt læring igennem både workshops, skræddersyet rådgivning og individuel udvikling af kompetencer.

Som deltager i projektet har man mulighed for at tage sine nye produkt-ide eller prototype med, hvorved vi undervejs i projektet vil udvikle, designe og producere netop denne ide. Den helt store fordel er, at man efter endt forløb kan stå med en færdig prototype på relativ kort tid. Herudover, vil man også have stor fleksibilitet ift. diverse design iterationer. Indlagt i projektet er derfor også en periode, hvor man kan udvikle sin prototype, teste den på sin målgruppe og herefter tiljustere den.

 

Inspiration fra sidste par års projekter

AM Hybrid er ikke et nyt projekt og har faktisk kørt to gange før. Begge forløb har vist særdeles succesfulde, og flere virksomheder er kommet i mål med en bedre og mere optimal prototype. EYE-GO har været en af de virksomheder, som virkelig har fået en stor værdi ud af projektet:

”Et spændende alternativ til soft tools – vi er kommet i mål med en kompliceret funktionel prototype, markant hurtigere og billigere and ved den traditionelle vej. Iterationer på parter eller afprøvning af et alternativt plastmateriale kan typisk klares på en uge” – Senior Engineer, EYE-GO.

Læs om endnu flere spændende cases på projektets site her

 

En teknologi med hel specielle fordele

Hybrid-fremstilling er en samlet betegnelse for en række metoder, der kombinerer 3D print og konventionelle fremstillingsmetoder. Freeform Injection Molding (FIM) er en af disse og kombinerer 3D print med traditionel sprøjtestøbning. Teknologien er udviklet og leveres af den danske virksomhed AddiFab.

Vi har i samarbejde med de fem deltagende virksomheder udforsket, hvilken betydning 3D print og hybridfremstilling kan have indenfor følgende områder:

  • Understøtter produktudvikling til validering af brugeroplevelsen af produktet.
  • Understøtter prøveproduktion til optimering af produktionsproces – herunder både automatisk produktion og manuelle samleoperationer.
  • Understøtter prøveproduktion til optimering af værktøjsfremtagning.
  • Understøtter prøveproduktion for at øge sandsynligheden for investor og i sidste ende en investering.

På baggrund af sidste års projekt har AddiFab sammen med Dansk AM Hub fået udarbejdet en LCA på teknologiens miljømæssige påvirkning i produktudviklingsfasen. Analysen viser en betragtelig besparelse i CO2 udledning. Læs mere her – det er virkelig spændende læsning!

 

Skal din virksomhed være med?

Flere virksomheder har allerede tilmeldt sig, og inden længe påbegynder workshops. Hvis du og din virksomhed gerne høre nærmere og nå at deltage, så ræk endelig ud til Dansk AM Hub.

Kontakt: Søren Kølle Hansen, projektleder.